
Jordbærsuppe med mynte og hyldeblomst
Se hvordan du nemt laver en lækker jordbærsuppe med mynte og hyldeblomst
Jordbærsuppe er en rigtig lækker dessert i sommervarmen. Stort set alle mennesker elsker den søde naturlige smag af jordbær. Derfor kan kold jordbærsuppe blive et kæmpe hit at servere for familien eller gæsterne.
4 personer
Jordbærsuppe - det skal du bruge:
½ vaniljestang
500 g jordbær
175 g sukker
1 økologisk citron
2 dl hyldeblomstsaft
evt. lidt maizena til jævning
frisk mynte evt. vaniljeis el. drænet yoghurt
Jordbærsuppe - sådan gør du:
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud,
og bland dem med lidt sukker på et skærebræt. Hæld jordbær, vaniljesukker og -stang, sukker, saft af 1 citron og hyldeblomstsaft i en gryde, og kog det sammen indtil jordbærrene er møre, ca. 15 min. Jævn evt. en anelse med maizena udrørt i koldt vand - kun lidt! Tag vaniljestangen op, og afkøl din jordbærsuppe.
Server din jordbærsuppe iskold med friske mynteblade, evt. med lidt vaniljeis eller drænet yoghurt som tilbehør.
TIP!
Varier evt. din jordbærsuppe ved at erstatte en del af jordbærrene med andre bær som fx hindbær, ribs eller brombær.
Prøv også vores opskrift på sorbet med hindbær, vanilje og sort peber her
Vi har samlet 5 opskrifter med sommerens bær i galleriet nedenfor.
Maj måned frister // Se chefredaktørens ønsker


'Jeg er helt vild med tasken, som er så fint underspillet praktisk og samtidig så smuk'
Taske fra Louis Vuitton, 18.655 kroner


'Armbåndene siger sommersjov til mig, så de må gerne sidde og larme lidt på min venstre arm'
Armringe, By Malene Birger, 599 kroner


Jeg kan ikke dy mig for at være lidt skudt i disse solbriller i både sort og brun, hvilket jeg synes er super flot'
Solbriller, Celine 2330 kroner


'Sommertid er også tid til fest på fødderne, det kommer der med de stribede stiletter her'
Stribet stilet med rem, By Malene Birger 2199 kroner


Fest i ørerne har jeg året rundt, jo mere jo bedre, og disse blomsterøreringe i bling er helt perfekte til sommersjov.
Blomsterinspirerede øreringe, H&M, 59 kroner