
Desserter og kager
Kiksekage på kondenseret mælk
Der er dømt mormor-feeling, når kiksekagen kommer på bordet. I denne opdaterede version er palmin og æg skiftet ud med lækker, sød kondenseret mælk - det vil du ikke fortryde.
Mandag, 27. juni 2016 - 14:25 - af Mai Knauer / Foto: Line Falck
Den gik fra en status som ukronet kage-klassiker til at gå i glemmebogen i en årrække, mens salmonellaforskrækkelsen var på sit højeste. Vi fik hurtigt pasteuriserede æg, som var ganske ufarlige, men der gik alligevel lidt tid, før kiksekagen kom tilbage ind i varmen. Nu hitter mormorkagen over dem alle igen.
Se også: Kiksekage med mørk chokolade
Kiksekage på kondenseret mælk
8-12 skiver
Ingredienser til kiksekage på kondenseret mælk:
- 300 g mørk chokolade
- 1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g)
- 35 g smør
- 20 firkantede vaniljekiks
- en rugbrødsform
Pynt:
- 3-4 spsk. Hasselnødder
Prøv også: Klassisk bedstefars skæg
Sådan laver du kiksekage på kondenseret mælk:
- Beklæd en rugbrødsform med husholdningsfilm. Hak chokoladen groft, og smelt den ved svag varme i en lille gryde sammen med kondenseret mælk og smør.
- Rør, til chokolademassen er ensartet, og tag gryden af varmen. Læg et tyndt lag i bunden af formen, og læg et lag kiks ovenpå.
- Fortsæt, til der er 4 lag i alt. Slut af med et lag chokolade. Stil kiksekagen tildækket i køleskabet til næste dag.
- Tag kagen ud af køleskabet 10 minutter før servering. Pynt kagen med hakkede hasselnødder, og skær den i skiver.
Prøv også: Jordbærkage - bagerens egen opskrift
Læs mere om: