
Kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone
Disse små kirsebærtærter er små himmerigsmundfulde uden lige! Med en sprød mørdejsbund, cremet fyld og en krydret smag af søde, solmodne dessertkirsebær sender de tankerne direkte mod Italiens land.
Noget sprødt, noget cremet og noget sødt på toppen. Denne opskrift på små kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone er en lille og lækker dessert med inspiration hentet fra Italien. Takket være tærternes delikate størrelse gør de sig især godt som let dessert efter en ellers tung middag.
Inspiration: Frisk cheesecake med solbær
Kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone
(6-8 personer)
Det skal du bruge til kirkebærtærter:
Mørdej:
- ½ vaniljestang
- 100 g flormelis
- 300 g hvedemel
- 150 g blødt smør
- 1 æg
Yoghurtcreme:
- 360 g mascarpone
- 1 vaniljestang
- 80 g flormelis
- 420 g græsk yoghurt
Pynt:
- 1 glas/230 g Amarena Fabbri, italienske dessertkirsebær
FÅ FLERE GODE OPSKRIFTER PÅ SØDE SAGER MED MAD & BOLIG!
Sådan laver du kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone:
- Mørdej: Halvér vaniljestangen, og skrab kornene ud med en kniv. Bland kornene med lidt flormelis. Kom vaniljekorn, mel og smør i en foodprocessor, og blend. Tilsæt ægget og blend igen.
- Stil dejen i køleskabet i en halv time. Rul den kolde mørdej ud i en anelse mel i 4 mm's tykkelse. Udstik små cirkler med en rund udstikker eller et glas, der er 1 cm større i diameter end diameteren på formene, du vil bage tærterne i.
- For formene med dejcirklerne, og tryk dejen godt ud i formene (formene skal ikke pensles). Pres alt overflødig dej væk fra kanterne, og bag skallerne kort, ca. 5 minutter, i en 190° varm ovn, indtil de er gyldne. Lad skallerne køle af, og tag dem ud af formene. Lad dem køle helt af på en bagerist.
- Yoghurtcreme: Pisk mascarpone, korn fra vaniljestangen og flormelis sammen i en stor skål, indtil det tykner. Pisk yoghurten i, og frys så yoghurtcremen i ca. ½ time.
- Hæld kirsebærrene i en lille gryde, og giv dem et hurtigt opkog. Hæld dem derefter i en skål, og lad dem køle af i 10 minutter. Tag yoghurten ud af køleskabet, og lad den stå i 20-30 minutter på køkkenbordet.
- Fordel yoghurtcremen i tærterne, og pynt med kirsebærrene og en smule af siruppen.
Inspiration: Arme riddere med mascarpone og solbær
Tip: Om sommeren kan du lave tærterne med friske kirsebær, som du halverer og koger ind med 80 gram flormelis. Lav evt. mørdejsbundene dagen i forvejen.
Find flere opskrifter med frisk yoghurt i galleriet nedenfor:
Panna cotta er en klassisk italiensk dessert lavet på fløde. Vi har matchet fløden med frisk yoghurt, som giver en frisk, men cremet konsistens til desserten, og givet den et låg af passionsfrugtsirup. Find opskriften her! Denne mandelkage med mandariner og yoghurtcreme er en lækker og frisk kage, som har en god og saftig konsistens, blandt andet fordi den er bagt uden mel. Find opskriften her! Noget sprødt, noget cremet og noget sødt på toppen. Denne opskrift på små kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone er en lille og lækker dessert med inspiration hentet fra Italien. Takket være tærternes delikate størrelse gør de sig især godt som let dessert efter en ellers tung middag. Find opskriften her! Denne sandwichkage har yoghurt som hovedingrediens, hvilket giver et let syrligt modspil til den sprøde kagebund. Servér kagen som dessert eller til en god kop eftermiddagste. Find opskriften her! Denne yoghurtsorbet med citron er en frisk og enkel dessert, som især rammer plet efter en krydret middag. Find opskriften her! Denne fløjsyoghurt kan serveres til dessert eller som luksusmorgenmad. Find opskriften her!6 desserter med yoghurt
Panna cotta med passionsfrugt
Mandelkage med mandariner og yoghurtcreme
Kirsebærtærter med yoghurt og mascarpone
Sandwichkager med yoghurtcreme
Yoghurtsorbet med citron
Fløjlsyoghurt med appelsinsirup
Relaterede artikler