
Desserter og kager
Klassisk bedstefars skæg
Bedstefars skæg er blevet en elsket kageklassisker, og det er der en grund til! Den har nemlig den saftigste kagebund, det sødeste hindbærfyld og en sprød marengstop.
Mandag, 30. maj 2016 - 9:57 - af Camilla Zarah Lawes / Foto: Lars Ranek
Alene navnet " bedstefars skæg" siger vel, at den her kageopskrift har nogle år på bagen. I rigtig mange hjem rundt omkring i landet er den blevet serveret til søndagskaffen, festlige lejligheder eller bare, når der skulle hygges med familien. Vi synes, den har fortjent sin plads på old boys-holdet, fordi den har en saftig bund, en sød midte og en sprød top, men vi foreslår også, at du serverer eller pynter den med friske bær. Det giver den lige et ekstra skud friskhed - men det er selvfølgelig en lille fravigelse fra den helt rigtige bedstefars skæg, så du bestemmer selv, om du tør eksperimentere med en klassisker.
Bedstefars skæg
Tid: 25 minutter
Ovntid: I alt 40 minutter
Det skal du bruge til bedstefars skæg:
- springform, 24 cm i diameter (Find den fx her!)
- 150 g blødt smør
- 300 g sukker
- 4 æggeblommer
- 400 g hvedemel
- 1 spsk. bagepulver
- 2½ dl sødmælk
- 6 spsk. hindbærsyltetøj
Marengs:
- 4 æggehvider
- 250 g sukker
- flormelis til drys
Sådan laver du bedstefars skæg:
- Pisk smør og sukker, til det er lyst og luftigt. Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt æggeblommerne, én ad gangen. Bland mel og bagepulver, og tilsæt det skiftevis med mælken. Rør, til dejen er ensartet.
- Fordel dejen i en springform (24 cm i diameter). Bag kagen i en 180° varm ovn i 30 minutter. Tjek med en spids kniv, om den er helt gennembagt.
- Tag kagen ud af ovnen, og skru ovnen op på 200°. Smør kagen med et tykt lag hindbærsyltetøj.
- Marengs: Pisk æggehviderne stive, og pisk sukkeret i. Pisk godt, til du har en tyk marengsmasse. Fordel marengsmassen over kagen, og bag kagen videre i ca. 10 minutter, til marengsen er gylden.
- Afkøl, og drys med flormelis.
Find flere søde sager med marengs her ...
Marengs: 5 lækre opskrifter med marengs


Pavlova med hindbærsorbet
Prøv denne vidundelige pavlova med hindbærsorbet - perfekt til at dele med en, du kan lide. Få opskriften her!
1 / 6


Fransk drøm
Prøv denne franske drøm af en klassiker: Citrontærte med marengs. Få opskriften her!
2 / 6


Fragilité med lakrids og havtornsorbet
Endnu en fransk marengsdelikatesse. Prøv denne lækre fragilité med lakrids, hvid chokolade og havtornsorbet. Få opskriften her!
3 / 6


Vaniljemarengs med fersken
En frisk og lækker marengsdessert med vaniljemarengs, fersken og litchi. Få opskriften her!
4 / 6


Relaterede artikler
Læs mere om: