
Desserter og kager
Klassisk opskrift på fastelavnsboller med chokolade
Med den her opskrift på klassiske fastelavnsboller med chokolade bliver fastelavn lige så velsmagende som altid. Se, hvordan du laver de klassiske fastelavnsboller her!
Mandag, 11. januar 2016 - 14:19 - af Mai Knauer / Foto: Columbus Leth
Det føles ikke som fastelavn uden hjemmelavede fastelavnsboller med chokolade. Du har sikkert fået dem som barn, og husker hvordan din mor stod og bagte dem, mens hun også havde travlt med at sy fastelavnskostume.
I dag er det måske dig, der står for at bage fastelavnsboller - og så skal de smage som mors og være nemme at lave. Derfor får du vores gode opskrift på klassiske fastelavnsboller med chokolade lige her.
Smag også:
- De berømte fastelavnsboller fra La Glace
- Svenske fastelavnsboller med marcipan
- Fastelavnsboller med chokoladeskum
Opskrift på fastelavnsboller med chokolade
Antal: 16 stk.
Det skal du bruge til fastelavnsboller med chokolade:
Dej:
- 100 g smør
- 2 dl mælk
- 50 g gær
- 2 spsk sukker
- 1 æg
- 1 knivspids salt
- Ca. 500 g hvedemel
- 1 sammenpisket æg til pensling
Pynt:
- 100 g flormelis
- 1-3 spsk god kakao
- Lidt kogende vand
- Evt. ristede hasselnøddeflager på toppen
Sådan laver du fastelavnsboller med chokolade
- Smelt smørret, og lun mælken heri. Kom det i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, æg og salt, og ælt dejen med hvedemel, til den er glat og smidig. Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Husk at dække den til.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord, og form 16 boller. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve en ½ time. Pensl bollerne med det sammenpiskede æg. Bag bollerne ved 200° i ca. 15-20 minutter. Afkøl bollerne på en bagerist.
- Pynt: Rør en glasur af flormels, kakaopulver og kogende vand, og kom en klat på midten af hver bolle.
Savner du mere inspiration? Se: De 10 lækreste fastelavnsboller.
Få flere lækre opskrifter på fastelavnsboller her...
5 lækre opskrifter på fastelavnsboller


Klassiske fastelavnsboller
Klassisk opskrift på fastelavnsboller med chokolade!
Lars Juul
1 / 6


Fastelavnsboller fra La Glace
Fastelavnsboller fra La Glace
Lars Juul
2 / 6


Semlor - svenske fastelavnsboller
Prøv den svenske udgave af fastelavnsboller - semlor!
Lars Juul
3 / 6


Fastelavnsboller med chokoladeskum
De her fastelavnsboller er med remonce og chokoladeskum!
Lars Juul
4 / 6


Fastelavnsbolle med marmelade
Eller de her fastelavnsboller med marmeladefyld og nøddedrys!
Lars Juul
5 / 6
Læs mere om: