
Lækker kaffeis med svesker
Lav en fortryllende dessert med kaffeis. Denne opskrift på kaffeis med svesker i armagnac indeholder en smule salt, der knækker sødmen i isen og er med til at fremhæve smagen af kaffe.
Kaffe indeholder en masse aromaer, syre, bitterhed og smagsstoffer, som passer rigtig godt sammen med mange råvarer. I det søde køkken kan kaffe 'knække' fedmen, og kaffe er derfor rigtig god at bruge som
krydderi i is, cremer og bagte desserter.
Prøv også opskriften: Chokoladefondant med olivenolie-is
Her får du opskriften på en fortryllende kaffeis, der vil afrunde en lækker middag på bedste vis.
Det skal du bruge til kaffeis:
6-8 personer
4 dl sødmælk
2 dl fløde
15 hele kaffebønner
120 g sukker
3-5 saltkorn
7 pasteuriserede æggeblommer
Lidt mynte
Svesker:
1 usprøjtet citron
1 vaniljestang
150 g rørsukker
½ l vand
15-20 kaffebønner af god kvalitet
500 g svesker uden sten
1 dl armagnac
Prøv også opskriften: Lav dine egne napoleonshatte
Sådan laver du kaffeis:
Kog mælk, fløde, kaffebønner, sukker og salt op i en gryde. Hæld æggeblommerne i en skål, og pisk forsigtigt den kogende fløde ned i dem. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm forsigtigt op til ca. 78-80° under grundig omrøring. Tag gryden af varmen, når cremen begynder at tykne. Hvis cremen bliver for varm, vil den skille!
Lad cremen trække i 10-15 min. Sigt den herefter tilbage i skålen, så kaffebønnerne sis fra, og stil på køl. Rør i den en gang imellem, indtil den er helt kold. Kør cremen på en ismaskine, til den bliver fast og cremet, og stil den i fryseren, til den skal bruges. Isen bevarer den cremede konsistens i 1-2 dage. Hvis du ikke har en ismaskine, så hæld isen i en skål, og sæt den i fryseren. Rør i ismassen hvert kvarter med et piskeris, til den begynder at fryse og får en cremet konsistens.
Læs også: Lav lækker caffe latte på under 1 minut
Sådan laver du sveskerne:
Skær citronen i skiver. Kom vaniljekorn og citron i en gryde sammen med rørsukker, vand og kaffebønner. Lad det koge 1-2 min., og tag gryden af varmen. Læg sveskerne i en skål, og hæld lage og armagnac henover. Lad dem trække i 12-24 timer. Server kaffeisen sammen med de marinerede svesker og lidt plukket mynte. Dryp også lidt af siruppen fra sveskerne henover.
Tip!
Sveskerne bliver bedre, jo længere de trækker. Hæld sveskerne på et sylteglas, så kan de holde sig i 4-5 måneder i køleskabet.
Se også galleriet med lækre italienske opskrifter:


Klassisk tiramisu
Tiramisu er en klassisk italiensk dessert, som med sin bløde mascarponecreme og smag af kaffe og ren kakao er den perfekte afslutning på en god middag. Få opskriften på klassisk tiramisu her!


Trifli med blåbær og limoncello
Denne trifli er en fræk fortolkning af den klassiske italienske dessert Zuppa Inglese. Få opskriften her!


Panforte med hasselnødder, valnødder og mandler
Panforte er en kompakt kage med intens smag. Spis den som konfekt i små stykker. Se opskriften her!


Panna cotta med bær i vin og honning
Endnu en udgave af den italienske klassiker inden for desserter: panna cotta. Her serveret med bær i vin og honning. Se opskriften her


Citronkager med ricottacreme
Disse italienske kager med citron og birkes, serveret med ricottacreme, er dejlig som dessert efter en italiensk middag. Se opskriften her


Æble-panna cotta
I denne udgave af panna cotta er der tilføjet små æblestykker, der giver den ellers italienske klassiker et lidt mere nordisk twist. Se opskriften her


Cappuccinokage
En dejlig italiensk kage med cappuccino og mascarponecreme. Mums! Se opskriften her


Grillede ferskner med kardemomme-mascarpone og honning
En dejlig dessert til en grillaften med italiensk tema. Server fersknerne med kardemomme-mascarpone og honning lune fra grillen. Se opskriften her


Panna cotta med rabarberkompot
Panna cotta er ikke til at komme udenom, når vi snakker italienske desserter. Her har panna cottaen fået følgeskab af en dejlig frisk rabarberkompot. Se opskriften her