
Desserter og kager
Lav lækre sodavandsis på 5 min.
Lav forfriskende sodavandsis på 5 min. og med 3 simple ingredienser, og nyd dem på varme sommerdage.
Torsdag, 2. juni 2016 - 11:19 - af Camilla Biesbjerg Markussen / Foto: Betina Hastoft
Disse sodavandsis er supernemme at lave og smager skønt på en varm sommerdag. Du skal bare bruge 3 ingredienser og nogle få minutter, og så lade dem passe sig selv i fryseren indtil du har brug for en iskold is.
Sodavandsis af hyldeblomst og citron
Tid: 50 minutter. Frysetid: Mindst 10 timer (eller natten over). Antal: 6 stk.
Det skal du bruge til sodavandsis:
- 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft (Find opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft til sodavandsis her!)
- 4 dl mineralvand
- saften af 1 citron
- 6 isforme (Find dem fx her!)
Prøv også: Sodavandsis med spiselige blomster
Sådan laver du sodavandsis:
- Hæld hyldeblomstsaft, mineralvand og citronsaft i en kande, og rør lidt rundt med en ske. Hæld den blandede saft i 6 ispindeforme, og sæt dem i fryseren i ca. 2 timer.
- Stik pinde i isene, når de begynder at blive faste. Stil isene med pinde tilbage i fryseren i mindst 8 timer, før du serverer dem.
Læs mere om: