Desserter og kager

Opskrift på snoede kardemommeboller med vaniljecreme

Disse kardemommeboller med remonce og vaniljecreme får tænderne til at løbe i vand, så snart duften breder sig i hjemmet. Og de smager mindst lige så godt, som de dufter! De søde julekrydderier gør dem perfekte til adventshyggen, men de kan også sagtens undlades, hvis du vil servere de kønne kager på andre tider af året.

Julen er lig med hjemmebag, så hvorfor ikke prøve en omgang klassiske gærdejskager i nye, julede klæder? Disse kardemommeboller med vaniljecreme er en fryd for både øjne og smagsløg – og så er de slet ikke så svære at lave, som man skulle tro!

Få opskriften kardemommeboller med vaniljecreme lige her:

Antal: 4 personer

Ingredienser til kardemommeboller:

Dej: 

  • 20 g gær
  • 2,5 dl sødmælk
  • 450 g hvedemelvor
  • 70 g sukker
  • 0,5 tsk. Salt
  • 1,5 spsk. stødt kardemomme
  • 30 g kandiseret appelsinskal
  • 15 g sukat
  • 20 g rosiner
  • 70 g blødt smør
  • 1 æg til pensling

Vaniljecreme:

  • 1,25 dl piskefløde
  • 1,25 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 2 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 20 g majsstivelse (f.eks. Maizena)

Remonce:

  • 150 g blødt smør
  • 2 spsk. stødt kardemomme
  • 85 g sukker

Sådan laver du dejen til kardemommeboller: 

  1. Opløs gær i lunken sødmælk.
  2. Tilsæt mel, sukker, salt, kardemomme, kandiseret appelsinskal, su­kat i små stykker og rosiner.
  3. Ælt i ca. 3 minutter, til dejen er ensartet.
  4. Tilsæt blødt smør i små stykker, og ælt smørret ind i dejen. Ælt dejen igennem, indtil den er smidig og elastisk (ved mellem hastighed i mindst 10 minutter, hvis du bruger røremaskine).
  5. Form dejen til en kugle, og dæk skålen med et fugtigt klæde. Lad dejen hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse.
  6. Rul ud til et 1 cm tykt rektangel.

Sådan laver du vaniljecreme:

  1. Varm fløde og mælk op til kogepunktet. Tilsæt vaniljekorn og flækket vaniljestang.
  2. Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt majsstivelse under piskning.
  3. Bland en lille smule af mæl­keblandingen i æggeblandingen, og bland derefter hele ægge­blandingen i gryden.
  4. Varm op ved svag varme under omrøring, til cremen tykner. Den må ikke koge. Tag af varmen.

Sådan laver du remonce:

  1. Rør smør, kardemomme og sukker sammen.
  2. Smør det på den nederste halvdel af den udrullede dej.

Sådan laver du kardemommeboller med vaniljecreme:

  1. Fold den øverste halvdel af dejen ned over den nederste halvdel med remoncen. Rul dejen let ud til et rektangel igen.
  2. Skær i ca. 18 strimler på den korte led på 2 cm i bredden med en skarp kniv.
  3. Sno en strimmel rundt om sig selv, og form en cirkel.
  4. Placér cirklen på en bageplade med bagepa­pir, og fortsæt, indtil alle boller er formet.
  5. Lad efterhæve tildæk­ket i ca. 40 minutter.
  6. Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og bag dem i ovnen ved 225° i 8 minutter.
  7. Tag hurtigt bollerne ud af ovnen, og placér 1 spsk. vaniljecreme midt på hver bolle.
  8. Sæt ba­gepladen tilbage i ovnen, og bag, indtil bollerne er gyldne.

Læs mere om: