
Desserter og kager
Pind-is med hyldeblomst
Lav sommerens smukkeste og mest smagfulde is med den her opskrift på pind-is med hyldeblomst og spiselige blomster.
Fredag, 27. maj 2016 - 14:09 - af Maja Vase / Foto: Columbus Leth
En kold pind-is på en varm sommerdag er forfriskende, og så er der noget helt særligt ved at stå med sådan en smuk is i hånden. Hvis du ikke har spiselige blomster ved hånden, så kan du også undlade dem. Det ændrer ikke smagen, men oplevelsen og sommerfølelsen er ikke helt den samme.
Pind-is med hyldeblomst og stedmoderblomster
6 stk.
Det skal du bruge til pind-is med hyldeblomst:
- 100 ml koncenteret hyldeblomstsaft (Find opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft til dine pind-is med hyldeblomst her!)
- 400 ml vand
- saft fra 1 citron
- spiselige blomster, fx stedmoderblomster
- is-pinde og forme (Find dem fx her!)
Sådan laver du pind-is med hyldeblomst:
- Rør hyldeblomstsaft, vand og citronsaft sammen, og smag til.
- Hæld lidt saft i bunden af dine ispindeforme, og klistr blomsterne fast.
- Sæt formene i fryseren en times tid.
- Gentag med saft og blomster tre-fire gange, indtil isformene er fyldt. Husk at stikke pindene i undervejs.
10 spiselige blomster
Her er 10 spiselige blomster, som du også kan bruge til dine hyldeblomst-is:
- Stedmoder
- Rose (alle typer usprøjtede roser fra haven kan bruges)
- Lavendel
- Tallerkensmækker
- Duftgeranium
- Morgenfrue
- Zar
- Klitrose
- Forglemmigej
- Kornblomst
Læs mere om: