
Saftig gulerodskage med smørcreme
Alle elsker en saftig gulerodskage, og den her er endda toppet med den lækreste smørcreme og valnøddesirup.
Kombinationen af smagfulde krydderier og søde gulerødder er det, der gør den klassiske saftige gulerodskage så populær. Gulerodskagen er faktisk en af danskernes fortrukne, og vi forstår godt hvorfor. Den saftige gulerodkage har her fået et ekstra tvist i form af smørcreme med ingefær og varm valnøddesirup. Det gør den både bedre og lidt mere festlig.
Prøv også: Saftig gulerodskage fra Mette Blomsterberg
Bagning med gulerødder giver konsistens, sødme og lethed til en kage. Derudover tilføjer du også en del vitaminer og fibre, og så indeholder 100 gram gulerod kun 50 kcal. Så ved at skifte lidt af melet ud med gulerod, får du ikke bare en lækker og saftig kage, men også en del af de daglige kostfibre.
Vi påstår selvfølgelig ikke, at en saftig gulerodskage med smørcreme er sund - men den er lækker!
Opskrift på saftig gulerodskage
12 personer
Det skal du bruge til saftig gulerodskage:
- 75 g valnødder
- 300 g gulerødder (ca. 5 stk.)
- 275 g mel
- 2 tsk. natron
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. stødt kanel
- 325 g sukker
- 2 dl olivenolie
- 1 tsk. vanilje
- 2 dl mælk
- 2 tsk. citronsaft
Smørcreme med ingefær:
- 2 spsk. revet ingefær
- 150 g smør
- 400 g flormelis
- ½ dl mælk
- 1 tsk. vanilje
Valnøddesirup:
- 1 håndfuld valnødder
- 75 ml ahornsirup
Sådan laver du saftig gulerodskage:
- Forvarm ovnen til 175°.
- Hak valnødderne groft.
- Vask og skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af et rivejern.
- Rør mel, natron, salt og kanel sammen i en skål for sig selv. Pisk rørsukker, olie, vanilje, mælk og citronsaft sammen, og hæld det ned i skålen med mel.
- Rør godt rundt, og vend de revne gulerødder og de grofthakkede valnødder i.
- Fordél dejen i to springforme på 20 cm i diameter, og bag kagerne i 40 minutter. Lad dem køle helt af.
- Riv ingefæren, og bland den sammen med de resterende smørcremeingredienser.
- Smør halvdelen af cremen ovenpå den ene kage, og læg den anden kage ovenpå.
- Smør den resterende smørcreme på toppen.
- Hak valnødderne groft, og rør dem sammen med ahornsiruppen.
- Top kagen med valnøddesirup.
Her giver vi dig inspiration til andre overdådige kager:
10 franske kager


Madeleinekager
Madeleinekager er små muslingeskalsformede kager – super delikate til eftermiddagskaffen. Se opskriften her


Citrontærte med marengs
Citrontærte med marengs er en klassiker blandt franske kager, og man forstår godt hvorfor. Citrontærten er bare rigtig lækker. Se opskriften her


Mokka éclairs
I Paris kan man købe éclairs hos enhver bager. Skab parisisk stemning derhjemme med disse skønne mokka éclairs og en god kop café au lait. Se opskriften her




Hindbærmacarons
Macarons er sprøde og lette små kager, der smager himmelsk. Se opskriften her


Frangipane med brombær
Frangipane er en skøn tærte med mandler, hasselnødder og brombær. Se opskriften her


Gâteau Marcel
Gâteau Marcel er en uimodståelig kage, og man forstår godt, at den er blevet en fransk klassiker. Se opskriften her


Gaufres - franske vafler
Disse franske vafler, gaufres, er rigtig fine som dessert eller til kaffen. Server vaflerne med is, flødeskum eller friskebær. Se opskriften her


Chokoladefondant
En fondant er en kage, hvor midten stadig er flydende, og midten kaldes derfor også ”blødende hjerte”. Se opskriften her


Franske choux med kaffecrème
Choux er små vandbakkelser fyldt med kaffecreme og pyntet med fin glasur. Se opskriften her