
Semlor – svenske fastelavnsboller
Prøv semlor - svenske fastelavnsboller. Det er store og bløde boller med fyld af flødeskum og marcipan.
Der er mange typer fastelavnsboller - her får du opskriften på den svenske variant af den kendte bolle, som svenskerne kalder semlor. Vi guider dig trin for trin til at lave lækre svenske fastelavnsboller med flødeskum og marcipan.
Prøv også disse fastelavnsboller:
- De berømte fastelavnsboller fra La Glace!
- Klassisk opskrift på fastelavnsboller med chokolade
- Fastelavnsboller med chokoladeskum
Opskrift på semlor - svenske fastelavnsboller
Antal: 10 stk
Det skal du bruge for at lave semlor - svenske fastelavnsboller
Hvedeboller:
- 2 dl mælk
- 50 g smør
- 25 g gær
- 1 æg
- 1 knivspids salt
- 3 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- Ca. 450 g hvedemel
- 1 æg til pensling
Fyld:
- 150 g marcipan
- Korn fra 1 vaniljestang
- 50 g mandler
- 2-3 dl mælk
- ½ l piskefløde
- 5 spsk. flormelis
- Pynt med flormelis
Sådan laver du semlor - svenske fastelavnsboller
- Lun mælken i en lille gryde, til den er lidt varmere end fingervarm.
- Træk gryden væk fra kogepladen, og tilsæt smør i skåret i små tern.
- Lad smørret smelte i mælken. Smuldr gæren i en stor skål, og hæld den lune mælk over.
- Rør med en ske, til gæren opløses.
- Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør det til en ensartet dej.
- Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen sammen, til den er blød, glat og smidig.
- Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time, til den har fået omtrent dobbelt størrelse.
Klik dig igennem galleriet og se, hvordan du laver semlor trin for trin.
Sådan laver du semlor!


Ælt dejen let igennem, og del den i 10 stykker. Form flotte, glatte boller helt uden sprækker og revner i overfladen – det gøres finest ved at “trække” dejen fra overfladen og ind under bollen, så alle ujævnheder og samlinger skjules under bollen. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 40 minutter til dobbelt størrelse. Pensl forsigtigt bollerne med sammenpisket æg på hele overfladen. Bag dem ved 175º varmluft i 15-20 minutter, til de er smukt brune og lyder hult, når man banker dem i bunden. Lad dem køle af på en bagerist.


Skær et trekantet låg af toppen på hver bolle med en savtakket kniv (gem lågene – de skal sættes på igen senere!).


Pil forsigtigt det inderste af bollen ud med fingrene, og smuldr det til grove krummer.


Fyld: Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mos marcipan, bollekrumme, grofthakkede mandler og vaniljekorn sammen i en skål med en gaffel, og rør mælk i lidt ad gangen, til fyldet har en cremet konsistens. Fordel fyldet i de udhulede boller med en ske.


Pisk fløden til skum med flormelis. Sprøjt flødeskummet i bollerne, og læg lågene på igen.


Læg toppen på bollerne og pynt dine semlor med flormelis.