Desserter og kager

Snacks til filmaften? Lav nemme karamelliserede popcorn!

Popcorn er et must til en god filmaften med familie eller venner, men vil du gerne lave en lidt lækrere filmsnack, skal du prøve popcorn med sprød saltkaramel! Prøv den nemme opskrift her.

Skal du holde en ægte filmaften, er popcorn et must, men prøv at overraske og imponere dine gæster med disse popcorn med et tvist.

Du kender måske følelsen af, at man både har lyst til sødt slik og salte popcorn, når man skal i biografen eller hygge med en film derhjemme. Med denne snack får du det bedste fra begge verdener i én bid.

De salte popcorn og den søde karamel er et uimodståeligt match, der bare smager af mere – så lav gerne en stor portion, når du alligevel er i gang. Følg den nemme opskrift herunder.

Opskrift på den perfekte snack til din filmaften – Karamelliserede popcorn

Får du gæster på besøg til filmaften, kan det virke kedeligt at servere popcorn, men ikke, hvis du laver denne karamelliserede udgave! Hvis du vil gå all in, kan du også dyppe de karamelliserede popcorn i smeltet chokolade. Dét er den ultimative filmsnack!

Antal: 4 personer

Ingredienser til karamelliserede popcorn:

  • 1 pakke mikroovnspopcorn

  • 250 g sukker

  • 1 tsk. salt

  • 50 g smør

  • 1 spsk. natron

Sådan laver du karamelliserede popcorn:

  1. Pop popcornene som anvist på pakken, og beklæd en bageplade med bagepapir.

  2. Smelt sukkeret i en stor, tykbundet gryde (jo større, jo bedre).

  3. Rør salt og smør i, og lad karamellen simre under omrøring, til den har taget farve. Tilsæt natron, og rør grundigt.

  4. Tag gryden af varmen, og vend forsigtigt de poppede popcorn rundt i karamellen, så de er ca. ¾ dækket af karamel.

  5. Fordel dem på bagepladen, og lad dem afkøle.

  6. Bræk dem let fra hinanden, og servér i en stor skål til deling eller portionsvis.

Læs mere om: