Desserter og kager

Syltede Kirsebær med mascarpone og biskuitbunde

Brug hyldeblomst som marinade i en skøn dessert med kirsebær, biskuitbunde og marscarpone.

6-8 personer

Biskuitbunde
3 økologiske æg
125 g rørsukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g smør
2 spsk sukker

Fyld
400 g kirsebær
1 dl hyldeblomstsaft, koncentrat eller hjemmelavet
1 vaniljestang
150 g mascarpone
1 spsk flormelis
1 spsk citronsaft
1-2 hyldeblomstskærme

Biskuitbunde
Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggeblommerne cremet og luftigt sammen med sukker, og pisk hviderne stive i en separat skål. Bland mel og bagepulver sammen, og vend det godt sammen med æggeblommerne. Vend derefter de piskede æggehvider i. Smelt smørret, pensl et stykke bagepapir med det, og drys det derefter med sukkeret. Smør dejen ud på bagepapiret, og bag den ved 200° i ca. 10-12 min. Køl biskuitpladen af på en bagerist.

Fyld
Rens kirsebærrene for sten, og mariner dem i hyldeblomstsaft i ca. 10 min. Skrab kernerne ud af vaniljestangen, og rør forsigtigt vaniljekorn sammen med mascarpone, sukker og citronsaft. Der må ikke røres for hårdt, for så skiller den. Fordel mascarponecremen over den bagte biskuitbund og de syltede kirsebær ovenpå. Drys med friske hyldeblomster, og server med et glas kølig cava.

Tip
Hyldeblomster smager også fantastisk dyppet i pandekagedej og dybstegt serveret sammen med vaniljeis og friske jordbær.

Læs mere om: