
Vandbakkelser med hvid chokoladecreme
Lav skønne vandbakkelser med hvid chokoladecreme. I Frankring kalder de desserten eclair og sværger til den!
Hvis du har været et smut i Frankring, så har du sikkert også set den karakteristiske dessert eclair. Den er en ægte fransk klassiker og ser imponerende ud, men faktisk består den blot af vandbakkelse fyldt med creme og overtrukket med chokolade. Netop fordi den er så populær, findes den i mange variationer, og vi har lavet vores egen udgave, der er både smuk og smagslækker.
Prøv også: Vandbakkelser med laks til forret!
Vandbakkelser med hvid chokoladecreme og pistacie
10 stk.
Vandbakkelser:
- 150 g vand
- 60 g smør
- 1 spsk. sukker
- 1 nip salt
- 80 g mel
- 2 store æg (ca. 120 g)
Hvid chokoladecreme:
- 100 g hvid chokolade
- 1½ dl piskefløde
- saft af ½-1 limefrugt
Pynt:
- 100 g hvid chokolade
- 2 spsk. finthakkede usaltede pistacienødder
Prøv også: Vandbakkelser med kaffecreme
Sådan laver du vandbakkelser med hvid chokoladecreme og pistacie:
Vandbakkelser: Bring vand, smør, sukker og salt i kog i en gryde. Tag straks gryden af varmen, og tilsæt mel. Rør rundt i dejen med en træske, indtil dejen er ensartet, blød og slipper gryden og skeen. Sæt gryden tilbage på lavt blus, og rør rundt i 1 minuts tid. Hæld dejen i en skål, og lad den køle lidt af. Slå æggene ud i en anden skål, og pisk dem let sammen. Tilsæt æggene lidt efter lidt, mens du rører energisk i skålen. Massen vil først skille, men senere samle sig. Rør dejen ensartet og elastisk. Fyld dejen i en sprøjtepose med stor, mangetakket stjernetylle, og sprøjt aflange vandbakkelser (ca. 12 cm lange) ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dine vandbakkelser i 30-40 minutter i en 175° varm ovn. Åbn ikke ovndøren undervejs!
Hvid chokoladecreme: Hak chokoladen fint, og fyld den i en skål. Bring fløde forsigtigt i kog, og hæld den over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en blank overflade. Tilsæt limesaft, og smag til. Sæt cremen i køleskabet i 3-4 timer eller natten over. Pisk cremen forsigtigt op med et piskeris eller en elpisker på laveste hastighed, og fyld cremen i en sprøjtepose med lille, rund tylle. Lav et par små huller i bunden af hver af dine vandbakkelser, og sprøjt creme ind.
Pynt: Smelt hvid chokolade i en skål over vandbad, og smør et tyndt lag ud på hver eclair. Drys med finthakkede pistacienødder. Servér inden for kort tid. Eclair smager allerbedst nybagte.
Se flere lækkerier med hvid chokolade her...
Opskrifter med hvid chokolade


Hjemmelavede snebolde
I den søde juletid hører de lækre snebolde til. Lav dem selv med hvid chokolade - få opskriften her!


Krydderkage med hvid chokolade
Prøv Annemette Voss' lækre udgave af en krydderkage med hvid chokolade. Du finder opskriften her!


Hvid chokoladekage med ribs
Bag en hvid chokoladekage og lad syrlige ribs give modspil til det søde. Du finder opskriften her!


Marcipankugler med hvid chokolade
Skøn forening af søde og syrlige smagsnuancer i disse marcipankugler med hvid chokolade. Du finder opskriften her!


Chokolademousse i tre lag
Glæd gæsterne med den lækreste chokolademousse i tre forskellige lag. Du finder opskriften her!


Chokoladebrownie med cappuccinocreme
Lækker chokoladebrownie med blød cappuccinocreme, der gør stykkerne ekstra lækre. Du finder opskrifterne her!


Macarons med hvid chokoladeganache
Delikate små macarons er en skøn afslutning på en god middag med tøserne. Du finder opskriften her!


Grape-appelsin-roulade med hvid chokolade
Den traditionelle roulade har fået et friskt tvist og smager som en drøm. Du finder opskriften her!


Hvid chokolademousse med bær
Imponér gæsterne med hvid chokolademousse med bær. Du finder opskriften her!


Hvid chokoladebrud med lakrids
Imponér og overrask dine gæster med årets vildeste konfekt: Hvid chokolade med lakrids og små eksplosioner i munden af pufsukker. Du finder opskriften her!