
4 nemme og lækre juice opskrifter
Mangler du inspiration til at presse dine egne lækre sommerjuicer? Få her 4 juice opskrifter på frisk og energigivende juice.
De lækreste juice opskrifter
Mangler du inspiration til at presse dine egne lækre sommerjuicer? IN.dk har fundet 4 nemme opskrifter, som er fyldt med både grøntsager og frugt og som kan give din krop et boost med masser af mineraler og vitaminer.
LÆS OGSÅ: Juice-opskrifter | Bloody carrot
De fleste kender kostrådet med 600 gram frugt og grønt om dagen, og ved at presse dine egne frugt- og grøntsagsjuicer bliver det lettere for dig at overholde kvoten. Med en saftpresser kan du lave juice, der giver dig energi, velvære og overskud. Friskpresset juice indeholder f. eks naturlige næringsstoffer, som styrker dit immunforsvar og beskytter kroppen mod iltningsmidler, der er med til at fremkalde kræft og hjertekarsygdomme.
4 juice-opskrifter


Gulerodslift
Betacaroten, som især findes i gulerødder, beskytter mod solskoldning, soleksem og for tidlig aldring af huden. Og så bevares den gyldenbrune farve længere.
Ingredienser:
5 mellemstore gulerødder
2 æbler
2 cm ingefær
Is og 2 spsk. kvalitetsolie


Popeye
Denne ”Skipper Skræk” juice indeholder blandt andet store mængder klorofyl, magnesium, calcium samt vitamin A, B1, B2, B6 og C. Næringsstofferne hjælper med at rense og toptune hele dit system.
Ingredienser:
1 æble
2 håndfulde frisk spinat
1 cm økologisk citron med skræl
3 cm squash
Is og 2 spsk. kvalitets olie


Heartbeat
Rødbeden er blodrensende og er samtidig en af verdens fornemmeste blodbyggere. Det høje indhold af betacaroten, som især findes i gulerødder, rydder ud i skadelige frie radikaler og styrker dit immunforsvar.
Ingredienser:
1/2 økologisk citron
6 cm. rødbede
1 appelsin uden skræl
2 æbler
2 cm. ingefær
1 mellemstor gulerod
Is og 2 spsk. kvalitetsolie


Cool summerbreeze
Denne juice indeholder et vælg af næringsstoffer, som alle arbejder flittigt sammen om at booste hele sundhedstilstanden i kroppen - både mentalt og fysisk.
Ingredienser:
2 grønne æbler
2 stilke selleri
1/3 økologisk citron med skræl
½ squash
½ agurk
1 broccoli stok
Is og 2 spsk. Kvalitetsolie
Kilde: High on Life
LÆS OGSÅ: Rabarber-cosmopolita