
5 festlige drinks
Årets sidste aften skal rundes af med et brag af en fest! Men hvad skal der i glassene, når det nye år skal skåles ind? Få 5 festlige bud her!
Hvordan fejrer du årets sidste aften? Traditionen tro fejrer vi den med en god middag og fest til den lyse morgen, men i år skal der alligevel ske lidt nyt. Derfor har vi bestemt os for at overraske med nye, spændende drinksoplevelser, som vores feststemte gæster med garanti ikke har smagt før!
Få opskrifterne på 5 festlige drinks i galleriet nedenfor:
5 festlige drinks


# 1: Goldsmith maid
Goldsmith maid udviklet af barchefen på Curfew cocktailbar.
Det skal du bruge:
- 3 cl Kirk and Sweeney 23 rom
- 2 cl Grand Marnier
- 3 cl Citronsaft
- 1,5 cl Ruby portvin
- 2 cl lavendel sirup
- 1 drys lavendel bitters
- 1 drys Chocolate bitters
- Ribs og evt. lavendel.
Sådan laver du Goldsmith maid:
Kom ingredienserne i din shaker med is, og ryst grundigt. Hæld indholdet over i dit cocktailglas, og pynt med ribs og lavendel.


Unfaithful
Unfaithfull udviklet af barchefen på Curfew cocktailbar.
- 5 cl Hendricks gin
- 2 cl citron saft
- 2 cl honning
- 1,5 cl Cointreau
- 1 bar ske( te ske) Johan Bülow raw lakrids sirup
- agurk
Sådan laver du Unfaithful:
Mos agurken i shakeren, så saften bliver frigjort. Hæld de andre ingredienser, i og fyld med is. Ryst grundigt, og si indholdet over i et coctailglas. Pynt evt. med lakridsrod.


Little dragon
Little dragon udviklet af barchefen på Curfew cocktailbar.
Det skal du bruge:
- 4,5 cl Tanqueray gin
- 5 cl mango puré (evt. Monin mango)
- 2 cl citronsaft
- 2 cl tør sherry
- 1,5 cl honning
- 1/2 teske grøn te pulver.
- Frisk estragon
Sådan laver du Little dragon:
Kom alle ingredienser i din shaker og shake grundigt. Si indholdet over i dit glas, og pynt med frisk estagon.


The Fix
The Fix udviklet af Nick Kobbernagel, barchef på Ruby cocktailbar.
Det skal du bruge:
- 1 brændt figen
- 2 cl Campari
- 2 cl Bourbon
- 2 cl kaffelikør
- 1 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane)
- Pynt: Letpisket fløde og appelsinskal
Sådan laver du The Fix:
Shake alle ingredienserne og si over i et cocktailglas. Top op med let pisket fløde og appelsinskal.


Belvedere 007 Martini
Det skal du bruge:
- 6 cl Belvedere Vodka
- 1 cl tør vermouth
Sådan laver du Belvedere 007 Martini:
Kom vodka, is og dry vermouth op i en shaker. Shake, og hæld indholdet i et cocktailglas gennem en si/strainer. Garnér med et twist af citron.