
Drikke
OPSKRIFT | Smoothie med avocado og dadler
Stil lækkersulten uden at kaste alle intentioner om en sund januar over bord med en cremet smoothie med avocado.
Torsdag, 19. januar 2017 - 6:01 - af Nina Ettrup Foto: AOP
Du vil gerne leve sundt i januar – oven på decembers mange fester med alt for meget mad og alkohol. Men du vil også gerne have lidt lækkert indimellem. Prøv denne smoothie, som er grøn nok til at være sund og sød nok til at være lækker.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Smoothie med et boost
Smoothie med avocado og dadler
Portion: 1 smoothie
INGREDIENSER:
- 1 banan
- 2,5 dl mælk, evt. havre- eller kokosmælk
- 2 dadler uden sten
- ½ avocado uden skræl
- 1 tsk vaniljeekstrakt
- Evt. kakaonibs, kokosmel og daddelstykker til drys
FREMGANGSMÅDE:
Put alle ingredienserne i en blender og lad den køre, til smoothien er glat og cremet.
Hæld den i et glas og pynt evt. med kakaonibs, kokos og dadler.
Tip:
Du kan bruge en frossen banan, hvis du vil have en iskold og endnu mere cremet smoothie
Læs mere om: