Drikke

Te til maden?

Kineserne gør det hele tiden – drikker grøn te. Også ved måltiderne.

Kineserne gør det hele tiden - drikker grøn te. Også ved måltiderne. Hvorfor ikke tage denne tradition til sig og prøve at servere grøn te til maden næste gang? På den måde kan man få et ekstra skud antioxidanter i hverdagen, samtidig med at man smager noget godt, mener Hincheldey.

Der er få grundregler for te til mad, og den vigtigste er, at kraftig te bruges til kraftigt krydret mad, og lette teer til mildere retter.

Grøn te neutraliserer smagen i mad f.eks. af meget stærk mad. Det gælder især for den japanske grønne te, men også f.eks. kinesisk jasminte har samme egenskab.

De japanske grønne teer er derfor især velegnede til kraftige, orientalsk krydrede retter, f.eks. wokmad, og til sushi er de "helt fantastiske". De kinesiske teer er mere let i smagen og passer derfor til lettere krydrede retter.

 

Prøv noget nyt - en matcha-ceremoni

Den stærkeste grønne tetrend lige nu er med den japanske matcha-te. Det er den ultimative vitaminbombe, som selveste Mr. Sundhed, Chris MacDonald, anbefaler. Den kan brygges i både en tynd og tyk udgave, og der anvendes kun de bedste topskud fra Gyokuro-tebladene: Bladene dampes og males efterfølgende til pulver, der piskes sammen med vand med et bestemt piskeris. På den måde indtager man selve bladene i pulveriseret form med både det koffein-kick, det giver, samt den direkte tilgang af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Læs mere om te:
Prøv en matcha-ceremoni
En tehandel med 'h' i teen
Lav en tesmagning hjemme

Læs mere om: