
De 10 nemmeste fiskeretter
Her har du 10 nemme retter med fisk, som du hurtigt kan lave, men som du vil nyde i lang tid.
Alle ved, at fisk er noget af det sundeste, man kan komme på tallerkenen, men selvom man har ambitioner om at servere fisk flere gange om ugen, så kan det knibe med opfindsomheden. Ofte ender fisken bare på panden eller i ovnen, og så er det tilbehøret, der står for fornyelsen.
10 lækre forretter med fisk og skaldyr
Nemme retter med fisk til hverdagen
Men fisk kan tilberedes på mange måder, og det behøver hverken være svært eller tidskrævende. Vi har samlet 10 nemme retter med fisk, som du kan lave i en håndevending på en helt almindelig hverdag. Fælles for dem er, at de vil give dig nogle gode standardretter, som du kan falde tilbage på, når tiden er knap.
Tip! Det kan du erstatte fiske- og skaldyrsarten med
Hvis du eller fiskehandleren ikke lige har den skaldyrs- eller fiskeart på lager, som du skal bruge til din fiskeret, så kan du sagtens erstatte den med en anden. Du skal bare holde dig til fisk og skaldyr inden for samme gruppe:
- Torskefisk: Hvilling, kuller, kulmule, lange, lys/mørk sej, torsk, rødfisk, knurhane
- Fladfisk: Hellefisk, helleflynder, ising, pighvar, rødspætte, rødtunge, skrubbe, skærising, slethvar, søtunge
- Laksefisk: Guldlaks, laks, ørred
- Øvrige fisk: Havkat, havtaske, hornfisk, gedde, makrel, pighaj, sild, sildehaj, stenbider, tun, ål, ålekvabbe
- Skaldyr: Hummer, jomfruhummer, krabbe, reje
- Bløddyr: Blæksprutte, blåmusling, kammusling, østers.
Galleri med fiskeretter
Kig med i vores galleri med nemme fiskeretter, hvor du både finder billeder af og opskrift på retterne …
Nemme retter med fisk


Nudelsalat med ovnbagt laks
Med en blanding af forskellige grønne grøntsager og urter får du en superfrisk og mættende nudelsalat, som passer perfekt til den asiatisk krydrede ovnbagte laks. En nem hverdagsret, der kan laves på mindre end en halv time. Find opskriften her!


Lakseburger
Skift den traditionelle hjemmelavede burger med oksekød ud med en sprød lakseburger suppleret af en god avokado-mayo. Du finder opskriften på lakseburger her!


Fiskeboller i karry
Hvem siger, at boller i karry ikke kan være lavet af fisk? Hak din egen fars, form den til runde fiskeboller, og lad dem simre i en fyldig karrysauce. Opskriften finder du her!


De bedste fiskefrikadeller
En klassiker til både frokost og aften er friske fiskefrikadeller, der på en og samme tid er både sprøde og bløde. Få opskriften på de bedste af slagsen her!


Fiskepie med kartoffelmos
Kartoffelmosen lægges som et dækkende låg over torskefileten, så fisken bevarer sin saft og blødhed - også efter en tur i ovnen. Find opskriften her!


Pasta med røget laks
Den her opskrift på pasta med røget laks og grønt er en supernem måde at lave hurtig og næringsrig hverdagsmad. Find opskriften her!


Stenbiderrogn på kartoffelpandekage
I denne opskrift får den delikate stenbiderrogn følgeskab af sprøde kartoffelpandekager, peberrodscreme og finthakket løg. Smukt og nordisk. Find opskriften her!


Forårssuppe med grillet kammusling
En skøn forårssuppe med kammuslinger, som du hurtigt kan lave en hverdag. Find opskriften her!


Pocheret torsk
Let og lækker opskrift fra medstifteren af Aartiderne, Søren Ejlersen. Find opskriften her!


Nordisk wrap med laks
Lav en wrap med et nordisk, smagfuldt tvist, og sæt tænderne i en en lun fuldkorns-wrap med varmrøget laks og sprød kålsalat. Få opskriften her!
Relaterede artikler