
Fisk og skaldyr
Gratinerede østers med spinat
Vil du imponere dine gæster, så prøv denne gourmet-forret, som blot tager 15 minutter at lave.
Onsdag, 22. august 2018 - 10:17 - af Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum / Foto: Kogebogen Sæson
Ordet gratin er en blandning af de 2 franske ord, gratter og gratiné, som betyder at rive og skorpe.
Teknikken at gratinere går ud på at give retten en gylden, sprød overflade i ovnen, dette opnås ved høj ovnvarme og med en belægning af ost, smør, brødkrummer eller mælk.
SE OGSÅ: VIDEO: Sådan åbner du en østers
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Opskrift på gratinerede østers med spinat
Antal: 6 stk.
Det skal du bruge for at lave gratinerede østers med spinat:
- 6 store bretagneøsters eller danske belon-østers
- 100 g frisk spinat
- ½ dl hvidvin
- Salt og peber
- 50 g comté eller emmentaler
Sådan laver du gratinerede østers med spinat:
- Åbn østersene, og tag kødet ud.
- Si lagen i en skål.
- Damp spinat i vin, salt og peber og lidt af østers- lagen.
- Læg spinaten i bunden af skallerne, læg østerskødet tilbage, og drys med revet ost.
- Gratinér i ovnen ved 250° i 5 minutter, til osten bobler.
- Servér straks.
PRØV OGSÅ: Lækker forret med østers
Læs mere om: