
Fisk og skaldyr
Kammusling med strandkål
Kammuslinger med strandkål smager delikat af hav og sommer. Strandkålen vokser vildt i kystnære, sandede områder langs bl.a. Østersøen, Kattegat og Isefjorden. Plantens store blågrønne blade smager let salt og var i tidligere tider en naturlig del af den danske kost. Opskriften her stammer fra The Kitchin i Edinburgh.
Mandag d. 2. april 2012 - af Lage Stone, Foto: Hans Rooth
(4 personer)
4 store kammuslinger
2 bdt. strandkål
saft af 1 citron
200 g grønkål
2 tsk hakkede oliven
50 g smør
2 spsk hakkede skalotteløg
½ l kyllingefond
lidt olivenolie
salt
Skær strandkålen i strimler. Svits kålen forsigtigt i olie i en tykbundet gryde i 3-4 min. Smag til med salt. Tilsæt skalotteløg og citronsaft og svits i yderligere 1 minut. Tilsæt smør og kyllingefond og bring gryden i kog. Kog ved lav varme i 6-7 min. Når kålen er kogt mør, og fonden reduceret en anelse, tilsættes oliven og grønkål. Steg kammuslingerne hurtigt på hver side på en tefalpande. Krydr med salt og peber. Server strandkålen i en skål med lidt fond og kammuslingerne på toppen.
Se også andre opskrifter fra The Kitchin:
|
Lammemørbrad med kartoffelfondant, løgconfit, løgringe og spyde med lever og nyre |
Chokoladepære med chokocrumble og vaniljeis |
Læs mere om: