
Fisk og skaldyr
Stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød
Stenbiderrogn - ”den danske kaviar” er en simpel, men lækker forårsspise og nem at tilberede.
Mandag d. 2. marts 2020 (Først udgivet d. 8. marts 2013) - af Mikkel Karstad (redigeret af redaktionen) / Foto: Lars Ranek
Få her en lækker opskrift med "den danske kaviar" - stenbiderrogn med salat, glaskål, agurk, dild og sprøde brød. Denne ret fungerer perfekt som forret til gæstemenuen eller som en let frokost.
Stenbiderrogn er kendt spise, som en god kandidat til forretten. I denne opskrift får du stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød, der fungerer perfekt som forret til middagsselskabet. Retten kan også bruges som en let frokost í hverdagen.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
SE OGSÅ: Stenbiderrogn på kartoffelrøsti
Antal: 4 personer
Det skal du bruge for at lave stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød:
- 200 g stenbiderrogn u 3 spsk æbleeddike
- 4 spsk koldpresset rapsolie
- 1 tsk akaciehonning
- salt og friskkværnet peber
- 1 glaskål
- ½ agurk
- 1 bundt dild
- 12 skiver sprødt brød
Sprøde brød:
- ¼ daggammelt hvedebrød
- 1 spsk rapsolie
- havsalt
Sådan laver du stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød:
Salat:
- Rør eddike, olie, honning, salt og peber sammen til en dressing.
- Skræl glaskål, og snit den i ultratynde skiver på mandolinjern eller med en god skarp kniv.
- Skær også agurk i tynde skiver, og vend godt med glaskål, hakket dild og dressingen.
Sprøde brød:
- Skær brødet i helt tynde skiver, og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Dryp med rapsolie, og drys med salt.
- Bag brødskiverne i ovnen ved 180° i 5-7 min., indtil de er helt gyldne og sprøde.
Servering:
- Anret salaten på tallerkener, og drys stenbiderrogn og de sprøde brød ud over.
- Server som en forret eller en let frokostret.
Lyst til mere stenbiderrogn? Se disse 5 fantastiske opskrifter med rogn!
Læs mere om: