
Fisk og skaldyr
Timms dampede muslinger
Dampede muslinger er nemme at lave og smager fantastisk. Få opskriften på Timm Vladimirs version af retten her.
Torsdag, 5. november 2015 - 11:25 - Opskrift og foto: Timm Vladimir
Jeg elsker dampede muslinger! De smager af det friskeste hav og er verdens nemmeste ret at lave. Ja, det er næsten ikke engang en opskrift. Og med kombidampovn - som både kan køre med en kombination af damp og varme og med fuld damp som her - bliver det lettere end nogensinde før! Du kan ovenikøbet lave denne ret til masser af mennesker, da du kan dampe på flere bradepander ad gangen.
Prøv også: Timms torsk med kål og beurre blanc
Dampede muslinger
Til 4 personer
Det skal du bruge til dampede muslinger:
- 1-2 kg muslinger
- 2 dl hvidvin
- Bredbladet persille eller koriander
- Chili, frisk
- Salt
Prøv også: Timms kåltacos med braiseret lam og barbecuesauce
Sådan laver du dampede muslinger:
- Sæt ovnen på fuld damp (99 grader) og 15 minutter.
- Skyl muslingerne under den kolde hane og hæld dem over i en bradepande. Hæld vinen over.
- Når ovnen er helt opvarmet efter ca. 5-6 minutter, sætter du hurtigt muslingerne ind. Giv dem 6-8 minutter. Imens kan du hakke persille eller koriander og chilien.
- Når muslingerne har åbnet sig er de færdige. Tag dem ud af ovnen og hæld dem i et flot fad eller fordel dem i 4 skåle. Husk at få den dejlige saft med i bunden af bradepanden.
- Drys med lidt salt og masser af persille eller koriander og den friskhakkede chili.
- Spis med det samme –gerne med frisk, sprødt brød.
Prøv også: Timms æbletærte "Pandowdy" style
Læs mere om: