
7 sunde salater
Få inspiration til at starte det nye år med masser af sunde salater
Start det nye år med lækre, sunde salater, som mætter godt. Klik dig igennem galleriet herunder og få masser af inspiration på en sund og smagfuld start på året.
SE OGSÅ: Madtrends anno 2013
6 slanketips til den søde tand


Fedtfattig is
ISIS laver is med 65-70 % mindre fedt og 55-60 % færre kalorier. Isenes ernæringssammensætning betyder, at du rent faktisk kan nyde en portion is – maks. 150 g = ca. 120 kalorier – dog kun ca. 110 g af choko/karamel-varianten – med god samvittighed. Frys-selv-is som f.eks. Sun Lolly er lavet på limonade og giver heller ikke mange kalorier, hvis du holder dig til en enkelt om dagen.


Stop sukkertrangen
Er du til søde sager flere gange om dagen, vil det være godt at vælge noget, som ikke giver for mange kalorier. Det, som er lidt stærkt, kan sommetider være godt at ’slukke’ trangen med. En halv æske af de ’små sorte’ som f.eks. Gajol, Delfol og lignende skader ikke dit vægttab.


Kunstige sødestoffer – sunde eller usunde?
Der skal meget store mængder kunstige sødestoffer til, for at de er usunde. Hvis de kunstige sødemidler bliver brugt på den rigtige måde og giver en væsentlig reduktion af kalorieindholdet, så kan du roligt indtage det i almindelige mængder. Enkelte mærker i bolsjer, lakrids og vingummi er fine – tjek at der maks. er omkring 100 kalorier pr. 100 g. For marmelade gælder maks. 50 kalorier pr. 100 g.


Kager og sukkerstads én dag om ugen
Sukker får dit kalorie-taxameter til at løbe løbsk, da det rummer uhyre meget energi i meget små mængder. Derfor kan du opnå gode resultater i dit vægttab ved at skære ned på sukkeret. Skift sukker ud med æbler, kiwi eller anden frugt. Det er dog vigtigt at have en oase undervejs: Bestem en fast dag om ugen, hvor du må spise et stykke kage og lidt slik. Dit vægttab risikerer at køre af sporet, hvis du ikke tillader dig selv blot en smule forkælelse.


Vælg de sunde snacks
Vi får ofte lyst til at kaste os over de usunde snacks, når vi føler os småsultne. De fleste af os glemmer bare, at der altid findes et sundt og mindst lige så lækkert alternativ til en usund snack. Prøv f.eks. en kopfuld med bær, to knækbrød med et tyndt lag friskost imellem og radiser til, en skål salat med lidt hakkede, ristede cashew-nødder på toppen eller 20 peanuts.


Undgå fristelserne
Hvis du har dage, hvor du synes, det er svært at holde dig fra de usunde sager, så prøv at lav en stor kande velsmagende te; den dulmer, smager godt og får dig til at tænke på noget andet.