
Grønt
Friturestegte squashblomster
Prøv disse lækre friturestegte squashblomster. Det er den perfekte snack til sommeraftenenerne!
Torsdag d. 25. august 2011 - af Ida Lyngbye / Foto: Henrik Freek
Fiori di zucchine e verdure fritti er en typisk italiensk ret, der smager fortryllende lækkert!
Man finder typisk squashblomster ikke hos sin dagligvareforhandler, men har man en god grønthandler, kan han skaffe blomsterne hjem.
SE OGSÅ: Pasta med squash og parmesan
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Friturestegte squashblomster
Antal: 4 personer
Det skal du bruge for at lave friturestegte squashblomster
- 12-16 friske squashblomster
(de er svære at få fat i, men spørg grønthandleren, om han kan skaffe dem) - Små fingertykke zucchini-stave
- Friske løgringe
- 1½ dl iskoldt mineralvand med brus
- Hvedemel
- Olivenolie til fritering - ca. ¾ l
- Salt
Sådan laver du friturestegte squashblomster
- Bland en smule mel og salt i en skål og tilsæt mineralvand, så konsistensen bliver som en meget lind pandekagedej.
- Åbn zucchiniblomsterne og fjern forsigtigt støvdragere og evt. småinsekter.
- Varm olien op til 150-160° (det skal syde, når man lægger en tændstik i olien). Dyp blomsterne og grønsagerne i dejen, lad den overskydende dej dryppe af. Fritér først blomsterne, en ad gangen, og siden de mere vandholdige zucchinistave og løgringe. Lad det hele dryppe af på fedtsugende papir, drys med en smule salt og server straks.
- Olien kan ikke genanvendes!
TIP! Tempura/beignetdej tilberedes normalt med æg, men ikke i køkkenet på Grotta Giusti. Det gør dejen - og dermed snacksene lettere.
Læs mere om: