
Græskarsuppe med kylling
Lav en skøn og lunende græskarsuppe smækfyldt med smag og dejlig kylling.
Efterår er lig med græskar, og de kan bruges til rigtig meget. Faktisk er græskar verdens største og måske også verdens mest anvendelige bær - ja, det er faktisk et bær. Der er nærmest ingen grænser for, hvor mange måder du kan bruge græskar på. Du kan putte kødet fra græskar i brød, suppe, salater, kage og mange andre ting. Her har vi brugt græskar i en dejlig efterårssuppe. Græskarsuppe er altid et hit, og den her har masser af smag fra de gode grøntsager og krydderier. Kyllingen gør den ekstra lækker og mætter dejligt.
Græskarsuppe med kylling
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 stilke bladselleri
- 1 porre
- 1 æble
- 800 g græskarkød
- Lidt olivenolie
- 2 spsk. karry
- 1 spsk. gurkemeje
- 2 l grøntsagsbouillon
- Salt
- 1-2 spsk citronsaft
- 2 kyllingebrystfileter
- 4 spsk. græsk yoghurt 10 %
- 50 g ristede græskarkerner
- Evt. groft brød
- Pil og hak løg og hvidløg. Rens bladselleri og porre, og skær begge dele i tynde skiver. Skræl æblet, og skær det i både uden kernehus. Skær græskarkødet i tern.
- Steg løg, hvidløg, bladselleri, porre, æble og græskar i olie i en stor gryde i 5 minutter, uden at det tager farve.
- Tilsæt karry og gurkemeje, og lad det lige varme op.
- Hæld bouillon i gryden, og lad suppen småkoge under låg i 30 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre. Blend suppen, gerne med en stavblender, og smag til med salt og citronsaft.
- Læg kyllingebrysterne i en gryde med kogende, saltet vand i 15 minutter. Tag dem op, og pluk kødet i mindre stykker.
- Spæd evt. suppen op med lidt af kogevandet fra kyllingefileterne.
- Server med yoghurt, kylling, græskarkerner og brød.
Gem dine græskar - det er nemt at sylte dem!
Se flere gode supper her ...
Opskrift på suppe - 10 favoritter!






Græskarsuppe med stegt dansk blæksprutte og sødskærm - få opskriften her. Foto: Anders Schønnemann


Hønse og -løgsuppe med jordskokker og timian - se, hvordan du laver den her. Foto: Columbus Leth




Brøndkarsesuppe med kantareller og jordskokkechips - se, hvordan du laver den lige her. Foto: Lene Samsø


Få opskriften på Kartoffel-porresuppe med østers lige her. Foto: Betina Hastoft. Prøv også vores opskrift på kold avokadosuppe på næste side.

