
Grønt
Grillet brød med stegt palmekål, rå kastanjer og parmesan
Snyd ikke dig selv for denne efterårsret bestående af grillet brød toppet med stegt palmekål, rå kastanjer og parmesan, der både kan spises som forret eller serveres som snack.
Onsdag, 11. november 2020 - 7:40 - af Mikkel Karstad. Redigeret til web / FOTO: Anders Schønnemann
Fun-Fact om kastanjer
Kastanjetræet tilhører bøgefamilien, og faktisk ved man nøjagtig, hvor de første danske kastanjetræer blev sat.
Det var i 1765, og det var den tyske forstmand Johann Georg von Langen, der satte træerne i sin plantage nord for Peter Lieps Hus i Jægersborg Dyrehave. Der står stadig et enkelt træ tilbage!
PRØV OGSÅ: BAGTE KASTANJER OG RØRT SMØR MED TANG OG ESTRAGON
Opskrift på rå kastanjer og stegt palmekål på grillet brød:
4 personer
DET SKAL DU BRUGE:
- 8 kastanjer
- 4 skiver surdejsbrød
- ½ dl olivenolie
- 200 g palmekål, renset vægt
- 3 g havsalt
- 1 g peber
- 25 g parmesan
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
FREMGANGSMÅDE:
- Skær skallen af kastanjerne med en skarp urtekniv, så du får rå kastanjer helt uden skal.
- Varm en grillpande op, og grill brødskiverne i lidt af olien i et par minutter på begge sider, så de bliver gyldne og sprøde.
- Varm en anden pande op med olie, og steg palmekål ved høj varme i ca. 30 sekunder, så den bare lige falder lidt sammen, men stadig holder sin sprødhed.
- Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tag kålen af panden, og anret den på de sprøde brødskiver.
- Skær de rå kastanjer i helt tynde skiver på et mandolinjern, og fordel dem på toppen af brødene.
- Drys med friskrevet parmesan, og servér som snack eller lille forret med det samme, mens det er lunt og sprødt.
Mere inspiration? Prøv også Bagte kastanjer med havsalt
Læs mere om: