På besøg

Jordskoksuppe med persille/trøffelolie, croutoner og kalvebacon

Dejlig på en kold vinterdag.

(6 personer)
500 g jordskokker
2 bagekartofler
150 g knoldselleri
2 skalotteløg
2 spsk olivenolie
1,2 l god hønsefond
4 dl piske- el. madlavningsfløde
salt og peber
citronsaft

Drys:
150 g kalvebacon
3 skiver hvedebrød i terninger
4 spsk olivenolie
1 spsk havsalt

Persille-trøffelolie:
4 kviste bredbladet persille
4 spsk trøffelolie

LÆS OGSÅ: Vi har samlet alle vores suppe-opskrifter her!

Rens alle rodfrugterne og skær dem i terninger. Snit skalotteløgene fint. Opvarm olien i en stor gryde og sauter rodfrugter og løg i 4-5 min. Tilsæt hønsefond og læg låg på gryden. Lad suppen koge i 30 min. ved middel varme. Hæld fløden i suppen og lad den koge yderligere i 15 min. uden låg. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Tænd ovnen på 200° og læg kalvebacon på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist den sprød i den varme ovn i 6-8 min. Skær brødet i terninger og bland dem med olivenolie og salt i en skål. Rist brødcroutonerne i ovnen ved 200° 4-5 min. til de er gyldne og sprøde. Skyl og tør persillen. Nip bladene af og hak persillen helt fint. Rør den finthakkede persille med trøffel olien. Anret suppen i portioner og dryp med persille-trøffel olien. Server med kalvebacon og brødcroutoner som drys.

TIPS: Smager suppen for 'fed', er citronsaft et mirakelmiddel. Citronen giver suppen den syre, der mangler.

 

Læs mere om: