
Grønt
Nordisk salsa med ramsløg
Nordisk salsa er tilpasset det nordiske køkken og den nordiske natur, og den indeholder det absolut bedste fra begge dele!
Mandag, 14. marts 2016 - 11:16 - af Mikkel Karstad / Foto: Lars Ranek
Alle elsker salsa, men det kan være svært at få den til at smage frisk, når råvarerne er sejlet ind fra den anden side af jorden. Derfor er vi vilde med den nordiske salsa! Den bruger de mange lækre smagsoplevelser, som allerede findes i den nordiske natur og kombinerer dem, så resultatet bliver mindst ligeså frisk og spændende som traditionel salsa.
Prøv også: 3 tapas, der kan nydes med nordisk salsa
Opskrift på nordisk salsa med ramsløg og løvstikke
(6-8 personer)
Det skal du bruge til nordisk salsa:
- 1 bundt løvstikke
- ½ bundt persille
- 10 blade ramsløg
- 2 dl rapsolie
- 1 skalotteløg
- ½ dl æbleeddike
- 30 g frisk brød uden skorpe
- salt og peber
- lidt rørsukker eller honning
Prøv også: Tapas med nordiske råvarer
Sådan laver du nordisk salsa:
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender, så det bliver en grov dip. Smag til med salt, peber og sukker.
- Spis den nordiske salsa til nye kartofler, som del af en tapasmenu, til brød eller til fx grillet kød.
Find opskrifter på lækker aftensmad her ...
10 opskrifter på nem aftensmad


Kylling i ovn med granatæble, mynte, citron og spidskommen. Det smager dejligt til aftensmad og passer sig selv i ovnen. Få opskriften her
1 / 11


Lav en lækker ret med grillet kalv med rå grøntsagssalat og pecorino. Det er nem aftensmad - og så smager det rigtig godt. Få opskriften her
2 / 11










Asiatisk rejesalat med kål, ærter og ingefærdressing - sund og nem aftensmad. Få opskriften her
8 / 11




Læs mere om: