Grønt

OPSKRIFT | Farverig og smagfuld salat der mætter

Få en opskrift på salat med bl.a. rødkål, kylling, avocado og figen fra bogen ”Den store antiinflammatoriske kostguide”.

Irriterende hudproblemer, uforklarlig træthed, ømme led og fordøjelsesproblemer? Det man kan gøre meget ved at spise rigtigt.
Vi har plukket en opskrift fra ”Den store antiinflammatoriske kostguide” af ernæringsekspert Martin Kreutzer og madskribent Anne Larsen.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT| Salat med kylling, bacon og ærter

Salat med rødkål, kylling, avocado, chili, syltede løg, valnødder, figen, hvide bønner, brøndkarse og vinaigrette

Portion: 1 person (skaler op ved flere personer)

Ingredienser:

  • 2 spsk udblødte og kogte hvide bønner
  • 1 spiseskefuld syltede rødløg (se t.h.)
  • 2 halve valnøddekerner
  • 1 kyllingebrystfilet
  • lidt ekstrajomfruolivenolie
  • havsalt og friskkværnet sort peber
  • 1⁄4 tsk stødte, tørrede chiliflager
  • en stor håndfuld friseesalat
  • 75 g fintsnittet rødkål
  • 1⁄2 avocado
  • citron
  • 1⁄2 figen
  • 1 spsk dressing rørt af grov dijonsennep, hvidvinseddike, koldpresset rapsolie, havsalt 
  • og friskkværnet sort peber 
  • 1 lille håndfuld brøndkarse
     
Fremgangsmåde
1. Rist nødderne let på en tør pande.
2. Skær kylling i mindre stykker og steg dem i lidt olivenolie, krydr med salt, peber og chili.
3. Gør salat og kål i stand.
4. Skær avocado og dryp med citron. Skær figen.
5. Anret salat og kål med kylling, bønner, dressing, nødder, syltede løg, avocado, figen og brøndkarse.
 
Syltede rødløg: 250 g rødløg, 1¼ dl æbleeddike, 50 g akaciehonning eller agavesirup og 2 tsk havsalt. Pil løgene og skær dem i fine både, marinér dem i de øvrige ingredienser, og stil dem på køl. 
 
De 50 g akaciehonning eller agavesirup vælter ikke den antiinflammatoriske livsstil, da man jo ikke drikker marinaden. Og det sursøde islæt i denne salat gør klart en forskel.
 

Få flere antiinflammatoriske opskrifter i kogebogen  ”Den store antiinflammatoriske kostguide” af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Kan købes HER 

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT: Grøn salat med edamamebønner og pinjekerner

Læs mere om: