
Grønt
Rødkålssalat med appelsin og valnødder
Denne friske rødkålssalat med tørrede figner, appelsin og valnødder er det perfekte tilbehør til aftensmaden - særligt til jul.
Mandag, 3. januar 2022 - 14:15 - af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann
Tidligere var det faktisk hvidkål, vi serverede til jul, men sidst i 1800-tallet blev rødkålen et symbol på Dannebrog under de nationalromantiske strømninger.
Traditionelt blev kålen – først den hvide og senere den røde – serveret syltet kun tilsat eddike og fungerede ligesom her som et surt indslag til de fede smage. Den friske kål tilfører desuden bitterhed.
Sådan laver du den perfekte andesteg!
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Opskrift på rødkålssalat med appelsin og valnødder
Antal: 2 personer
Det skal du bruge for at lave rødkålssalat med appelsin og valnødder
- ¼ rødkål (ca. 300 g)
- 60 g tørrede figner
- 1 usprøjtet appelsin
- 2 spsk. æbleeddike
- 3 spsk. olivenolie
- 1 tsk. honning
- 25 g valnødder
- Salt og friskkværnet peber
Prøv også: Confit de canard - den nemmeste opskrift
Sådan laver du rødkålssalat med appelsin og valnødder
- Snit rødkålen fint, og kom den op i en skål.
- Skær de tørrede figner ud i mindre stykker, og kom dem op i rødkålen.
- Riv appelsinskallen i en skål sammen med eddike, olie, honning, salt og friskkværnet peber, og rør det sammen til en dressing.
- Skær skrællen af appelsinen, og skær den ud i små tern.
- Kom dem op i dressingen. Hæld dressingen henover rødkål, og vend det hele godt rundt.
- Hak valnødderne, og kom dem op i rødkålssalaten.
- Vend det hele godt rundt, og servér til anden.
Prøv også disse rødkålssalater:
Klassisk rødkålssalat med appelsin og nødder
Læs mere om: