
Grønt
Salat med røget laks og radiser
Tag forskud på højsommeren med friske grøntsager, sprøde salatblade og sprudlende krydderurter. Denne salat med røget laks og radiser er smagen af sommer!
Mandag, 19. juni 2017 - 6:00 - af Timm Vladimir Foto: Columbus Leth
Radiser, rødbedespirer og røget laks er en skøn kombination til de lune sommeraftener. Salaten kan også sagtens serveres som en let frokost.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
LÆS OGSÅ: Salat med krydret laks, lun couscous og granatæble
Salat med røget laks og radiser
Tid: 15 minutter – Opskrift ti 2 personer
INGREDIENSER
- 1 bakke spæde salatblade
- 1 fennikel
- 8 små tomater
- 10 radiser
- 200 g røget laks
- 1 håndfuld rødbedespirer eller
- lucernespirer
Dressing:
- 1 dl skyr
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk finthakket persille
- 1 tsk grov sennep
- salt og friskkværnet peber
- skal af en usprøjtet citron
FREMGANGSMÅDE
Dressing: Rør skyr med olie, persille og sennep, og smag til med salt, peber og fintrevet citronskal.
Skyl og tør salatbladene. Rens fenniklen, og snit den papirtyndt, gerne på mandolinjern. Skyl og halvér tomater og radiser. Anret salat, fennikel, tomater og radiser på et fad, og læg laksen ovenpå.
Pynt med rødbedespirer. Sæt små toppe af dressing på salaten, og servér den med det samme, gerne med lidt godt brød til.
Læs mere om: