
Speltsalat med kål, æbler, valnødder og granatæble
Det er sæson for kål og rodfrugter, som egner sig glimrende i mættende salater. Så gå til grønthandleren efter frisk og sprød grønkål, æbler og granatæbler, og supplér med mættende speltkerner.
En grov salat som er god og sund vintermad. Denne salat egner sig også godt som tilbehør til julemad, og du kan også lave den med andre typer kål som fx rødkål og hvidkål.
Speltsalat med kål, æbler, valnødder og granatæble
1 løg
1 spsk olivenolie
300 g perlespelt eller hvedekerner
Salt og peber
300-400 g grønkål
2 æbler
4 stængler bredbladet persille
kerner af 1 granatæble
20 g valnødder
Få også opskriften på: rødbedesalat med tang og jordnødder
Dressing:
2 tsk dijonsennep
1 spsk grov sennep
2 spsk hvidvinseddike
2 spsk honning
1 dl olivenolie
Salt og peber
Prøv også: Grov salat med bønner, asparges og ansjos-kapers-dressing
Sådan gør du: Snit løget fint, og brun det af i olivenolie i 2-3 minutter. Tilsæt speltkernerne, og vend det godt sammen. Tilsæt 5 dl vand, og lad det simre i ca. 15-20 minutter, indtil kernerne er møre. Smag til med salt og peber, og køl kernerne af. Vask grønkålen godt, og pluk eller skær den i små stykker. Skær æblerne i fine både, hak persillen groft, og vend alle ingredienserne til salaten sammen. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber. Anret salaten i en stor skål, og vend den forsigtigt med dressingen lige før servering, eller server dressingen ved siden af salaten.
Læs også: 7 gode grunde til at spise granatæble
Få mere inspiration til lækre vintersalater i galleriet nedenfor.
5 sprøde vintersalater uden kød


Salat med linser og lun toast
Tag en kødfri dag og bland en sprød salat med artiskok, mandler, rød grape og saftige linser. Server med knasende toast med gedeost. Du finder opskriften her!


Lun bønnesalat
Prøv en let aftensmad med denne vidunderlige smørbønnesalat! Bønnerne giver fylde til den gode salat! Du finder opskriften her!


Salat med gedeost
En spæd salat med sprød bresaola, gedeost, mynte og ærte. Gedeosten er en god kontrast til den friske salat. Du finder opskriften her!


Salat med grønkål og appelsin
Grønkål er rigtig sundt og de store, krusede, grønne blade smager glimrende i salater. Her får du opskriften på en lækker grønkålssalat med appelsin og valnødder. Du finder opskriften her!


Tomatsalat med mozzarella
Tomatsalat med mozzarella er en klassiker, som kan serveres året rundt. Her får du en opskrift på tomatsalat med mozzarella!
Relaterede artikler