
Grønt
Svampelasagne med asparges
Lasagne på en ny måde: En let og sommerlig ret, som mikser det danske og det italienske køkken.
Torsdag d. 29. juli 2010 - af / Opskrift fra Restaurant Villa Gallina
Ingredienser (6 personer) 500 g portobellosvampe 2 bananskalotteløg 100 g smør 5 kviste frisk timian salt og peber 250 g friske lasagneplader et lille stykke hel parmesanost Bechamelsauce: 2 spsk smør 2 spsk mel 4 dl kogende mælk salt og hvid peber fintrevet muskatnød Pesto: 1 potte frisk basilikum 25 g parmesan 25 g pinjekerner 1 lille fed hvidløg saften fra ½ citron 2 dl olivenolie salt og peber evt. et lille skvæt tabasco Sådan gør du: Rens svampene og skær dem i skiver. Hak skalotteløgene og smelt smørret. Tænd ovnen på 180°. Vend svampe, smør, timiankviste, løg, salt og peber sammen og fordel massen på en bageplade med bagepapir. Bag i 10 min. i en forvarmet ovn. Tag svampemassen ud, vend den rundt og bag yderligere 10 min. Køl den af og fjern timianen. Hak svampeblandingen groft med en kniv på et stort spækbræt. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og rør det godt ud, indtil det bliver til en tyk og lind masse. Hæld den varme mælk i lidt efter lidt under kraftig omrøring. Rør i blandingen indtil den har en jævn konsistens, og lad den koge i 5 minutter. Smag til med salt og hvid peber. Læg et lag lasagneplader i et smurt ildfast fad. Spred svampeblandingen i et tyndt lag så det dækker. Gentag proceduren, så der er tre lag svampe, og slut af med lasagneplader og bechamelsovs. Bag lasagnen i ovnen i 20 min. til den er gylden på overfladen. Bland alle ingredienser til pestoen og blend til en ensartet masse. Skær svampelasagnen i kvadratiske stykker og pynt med høvlet parmesan og pesto. Stykkerne kan evt. serveres med hvide og grønne asparges. |
Opskriften er fra Restaurant Villa Gallina. Det gamle traktørsted ved Gisselfeld Kloster er genopstået i renoveret pragt og med delikate frokostanretninger, der lokker til en sommerudflugt i den sydsjællandske bøgeskov. |
Læs mere om: