
Tærte med rødbede, gedeostcreme og jordskokkechips
Imponer dine gæster med en tærte af rødbede og gedeostcreme
Tærte med rødbede og gedeostecreme - det skal du bruge:
4 personer
200 g små rødbeder
2 tsk friske timianblade
1-2 spsk hvidvinseddike
2 spsk olivenolie
salt og peber
2 plader butterdej
1 æggeblomme
100 g gedeost i olie
3 spsk skyr
purløg
Tærte med rødbede og gedeostcreme - sådan gør du:
Vask rødbederne, og kog dem med skræl i ca. 30-40 min., indtil de er helt møre. Hæld vandet fra, og lad
rødbederne køle lidt af. Smut skrællen af under rindende koldt vand. Skær rødbederne i mindre stykker, og mariner dem i timian, eddike, olie og salt og
Menu Velkomstsnack Æble/spinatdrink Hovedret
|
peber. Stik butterdejen ud i rundeller på 10 cm i diameter, læg dem på en bageplade med bagepapir, og stik dem med en gaffel. Pensl dem med æggeblomme, og bag dem i en forvarmet ovn på 220° i ca. 10-12 min., indtil de er gyldne og sprøde. Rør gedeost og skyr sammen, og smag til med salt og peber. Anret den sprøde butterdej med de lune rødbeder og en stor skefuld gedeost. Drys med lidt grofthakket purløg, hæld lidt af rødbedemarinaden omkring, og drys med lidt
jordskokkechips.
Jordskokkechips - det skal du bruge:
100 g jordskokker
½-1 l vegetabilsk olie
salt
Jordskokkechips - sådan gør du:
Varm olien op i en lille gryde, til det syder omkring en tandstik. Skrub jordskokkerne, og snit dem i ultratynde skiver. Steg dem i den varme olie, indtil de er gyldne og sprøde, læg på fedtsugende papir, og
drys dem med salt.