
Jule-frikadeller med portvin og tranebær
Vil du have succes med maden til julefrokosten? Så kast dig ud i disse jule-frikadeller med portvin, tranebær og pistacienødder.
Frikadeller er en af danskernes favoritspise og en evig vinder på middagsbordet. Der findes mange forskellige bud på, hvordan man laver den bedste frikadellefars, og alle familier gemmer nok på en frikadellemester, der år efter år står for frikadellerne til julefrokosten.
Prøv også disse saftige vegetar-frikadeller!
Jule-frikadeller med portvin og tranebær
Vi danskere elsker at krydre maden, og frikadellen er ingen undtagelse. Netop krydningen af frikadeller kan være en ting, der skiller vandene. Især spørgsmålet om frikadellen har fået for meget eller for lidt salt.
Her er de bedste retter til julefrokosten!
Den her frikadellefars er rørt med portvin, tranebær og pistacienødder og er især oplagt til de kommende julefrokoster.
Så er du træt af de traditionelle frikadeller, og vil du gerne tage frikadellekegler til julefrokosten, så kast dig over denne julede udgave.
Kombinationen af den krydrede portvin, de søde tranebær og de knasende pistacienødder vil helt sikkert give dine gæster en anderledes og unik smagsoplevelse.
Opskrift på julefrikadeller med portvin og tranebær
Antal: 6 personer
Det skal du bruge for at lave frikadeller med portvin og tranebær
- 1 stort løg
- ½ dl hvedemel
- 1¼ dl mælk
- 1 fintrevet fed hvidløg
- 2 spsk. portvin
- 1 stort æg
- 50 g røget bacon eller pancetta i små tern
- 400 g hakket kalv og flæsk
- 1 tsk. fint salt u friskkværnet peber
- ½ tsk. stødt allehånde
- 50 g tørrede tranebær
- 50 g grønne pistacienødder
- 100 g smør til stegning
- 3 spsk. neutral olie til stegning
TIP! Det er godt at stege i rigeligt smør, da det giver den bedste stegeflade, uden at kødet branker. Forskning viser desuden, at ekstra fedtstof næsten ikke trænger ind i kødet, men kun giver minimalt større fedtindhold i frikadellerne.
Sådan laver du frikadeller med portvin og tranebær
- Hak løget fint.
- Bland mel og mælk til en jævning, og rør den godt sammen.
- Tilsæt de resterende ingredienser, og rør farsen sammen.
- Smelt smørret sammen med olien på en pande.
- Form frikadellerne med en ske, og læg dem på panden, når smørret er bruset af.
- Steg frikadellerne på alle sider, til de er jævnt gyldne over det hele.
- Sæt dellerne på spyd, og stik spyddene i et stort glas med salt i bunden.
- Servér dem lune.
Du kan også lave disse retter til julefrokosten...
Julefrokost-retter


Hjemmelavet anderillette
Brug rester af juleanden til at lave en skøn anderillette, der kan holde sig længe. Find opskriften her!


Klassisk flæskesteg
Få Michelinkok Thomas Hermans opskrift på den perfekte flæskesteg med sprøde svær. Du finder den her!


Hjemmelavet rugbrød med nisseøl
Gør julefrokosten ekstra god ved at servere saftigt hjemmebagt rugbrød med nisseøl. Find opskriften her!


Hjemmelavet løgconfit
Det tager ingen tid at lave den her lækre løgconfit, og den kan holde sig fra længe før jul og til længe efter. Du finder opskriften her!


Hjemmebagt leverpostej
Hjemmebagt leverpostej er en helt særlig luksus, som du skal unde dig selv til julefrokost eller som hverdagsforkælelse. Find opskriften her!


Hjemmesyltede rødbeder
Sylt selv dine rødbeder med den her nemme opskrift på smagfulde syltede rødbeder. Find den her!


Hjemmemarinerede sild
Sild skal der til! Her i en pikant tandoorimarinade, der smager helt anderledes og mere eksotisk end den sædvanlige karrysild, vi stiller på bordet. Find dem her!


Hjemmelavede medisterpølser
Selv uden den store pølsemager med foodprocessor og pølsepresser, kan du sagtens lave en hjemmelavet medister. Find opskriften her!


Stegte sild
Der må ikke mangle stegte sild i eddike til den årlige julefrokost! Heldigvis er julestemningen sikret med denne opskrift på stegte sild i eddike med dildstuvede kartofler. Find den her!


Send inspirationen videre
Husk, at du kan give et abonnement i julegave, pakkekalender eller adventsgave til én du holder af. Klik her og se, hvilke magasiner og ugeblade du kan vælge imellem!