
Kylling
Kylling spises verden over og hver nationalitet har deres måde at servere kyllingen på. Få facts om kylling og masser af opskrifter med kylling.
En god kylling er lys rosa i kødet, da den lyserøde farve er tegn på, at kyllingen har fået lov til at bruge sine muskler, og det giver mere smagfuldt og struktureret kød.
Man skelner mellem konventionel kylling, skrabekylling, fritgående kylling, frilandskylling og økologisk kylling. Forskellen ligger i, hvordan kyllingerne er opdrættet, fx hvor meget plads de har at bevæge sig på, hvilket foder de har fået, og hvornår de er slagtet. En konventionel kylling slagtes typisk, når den er 40 dage gammel, mens en frilandskylling og økologisk kylling er mindst 81 dage gamle, når de slagtes.
Vidste du…
At Danmark siden 2001 har haft særlige love omkring produktion af slagtekylling? Disse love vedrører kyllingens velbefindende og har krav til fx ventilation, lys og døgnrytme, strøelses og foder. Man arbejder stadig på at få lignende regler indført i hele EU.
Anvendelse
Kyllingekød er meget mildt i smagen og anvendes derfor ofte i krydrede retter, som fx den danske klassiker Kylling i karry. Pga. kyllingernes korte levetid er kødet meget mørt og nemt at tilberede, mens kødet på en høne, der har haft længere levetid, og noget kraftigere og sejere, men også mere smagfuldt. Hønsekød egner sig derfor bedst til langtidsstegning og supper.
Kylling og salmonella
Der har tidligere været store problemer med bakterier som salmonella og campylobacter hos kyllinger, men er i Danmark har man gjort en stor indsats for at komme disse bakterier til livs. Fx må der kun avles på salmonellafri fjerkræ. Man skal dog stadig være opmærksom på hygiejnen, når man håndterer kyllinger, og huske altid at gennemstege kødet helt.
Sæson
Hele året