Kød og fjerkræ

Lammekølle med rosmarin og fennikel

Her får du opskriften på provencalsk lammekølle krydret med rosmarin, chili og fennikel på en bund af grove grøntsager.

Opskrift på fransk langtidsstegt lammekølle i ovn

Pep den provencalske lammekølle op med dansk perlerugssalat! 

Antal: 5-6 personer 

Det skal du bruge for at lave provencalsk lammekølle 

  • 1 lammekølle a 1.-2 kg (med ben)
  • 10 fed hvidløg
  • 16 kviste frisk rosmarin
  • 1/2 rød chili
  • 20 små runde kartofler
  • 1 salatløg
  • 2 store gulerødder
  • 1/2 fennikel
  • Flagesalt
  • Friskkværnet peber
  • 1/2 dl olivenolie

Vild med lam? Så prøv også en lammeculotte med stegte rapsblomster og friskost 

Sådan laver du provencalsk lammekølle 

  1. Læg lammet i et stort ildfast fad beklædt med bagepapir.
  2. Skær ridser i kødet – så dybe, at det er muligt at stikke hvidløg, rosmarin og chili i.
  3. Halvér hvidløgene, og skær chilien i skiver. Stik derefter henholdsvis hvidløgsfed, rosmarinkviste og chili i ridserne i kødet. 
  4. Gem et par af hvidløgsfeddene, rosmarinkvistene og chiliskiverne til at lægge ved siden af kødet.
  5. Tænd ovnen på 200 °.
  6. Rens kartoflerne for jord – er de meget beskidte, kan det være nødvendigt at skrælle dem.
  7. Skær løg i både. Skær gulerødder i tykke skiver på skrå. Skær fennikel i mindre, mundrette stykker.
  8. Fordel kartofler, løg, gulerødder, fennikel og resten af hvidløgsfeddene, rosmarinkvistene og chiliskiverne rundt om lammet.
  9. Drys både lammet og grøntsagerne med salt og peber. Hæld olivenolie over.
  10. Steg lammekøllen i ovnen i ca. 1½ time.
  11. Lad lammet stå et par min. for at samle sig. Kødet må gerne være let rosa i midten, så det beholder sin saftighed og smag.

SE OGSÅ: 25 påskefrokost-retter

Hvornår spises lam?

I Danmark er lammekølle ofte noget vi spiser, når der er forår i luften. For som en del af den traditionelle påskemiddag kan du næsten altid vide dig sikker på, at der bliver disket op med lam. 

Lam kan dog sagtens spises året rundt. I det sydfranske køkken er lam fx en vigtig bestanddel, og du finder derfor mange retter med lammekølle fra især Provence. 

Denne opskrift på lammekølle er krydret med rosmarin, chili og fennikel er derfor ingen undtagelse, hvor de varme krydderier leder tankerne hen på sol, sommer og Sydfrankrig.

Hvis du langtidssteger din lammekølle i ovnen er du næsten garanteret et godt resultat - og så kan du jo passende bruge ventetiden sammen med gæsterne i stedet for at stå i køkkenet.