
Kød og fjerkræ
Mørbradgryde med svinekød
Prøv den klassiske opskrift på en af danskernes foretrukne simreret, mørbradgryde.
Torsdag, 27. april 2017 - 9:06 - af Julie Hey / Foto: Betina Hastoft
En smagfuld simreret er altid et hit. Simreretter er dejlig nemme, fordi de netop passer sig selv. Selvom retten er nem er den stadig fuld af smag og aroma. Derfor kan man godt forstå, at mørbradgryde er en af danskernes fortrukne gryderetter. Vi giver dig her opskriften på den klassiske ret med svinekød, søde gulerødder, porre og hakkede tomater.
Prøv også: Opskrift på mørbrdagryde med friske svampe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
Opskrift på mørbradgryde med svinekød
Tid: 20 min + kogetid Antal: 6 pers.
Det skal du bruge for at laver mørbradgryde med svinekød
- 2 svinemørbrad
- 1 løg
- 2 store gulerødder
- 250 g svampe
- 1 bdt. porrer
- 3 spsk olivenolie eller smør
- 4 dl bouillon, evt. grøntsagsfond
- 1 dåse hakkede tomater
- Salt, peber
Prøv også: Braiserede svinekæber - den bedste opskrift
Sådan laver du mørbradgryde med svinekød
- Puds begge mørbrader og skær dem i skiver.
- Pil løget, skræl gulerødderne og skær det hele i terninger.
- Rens svampe og porrer og skær dem i skiver.
- Rist kød og løg af i olie eller smør i en stor gryde. Tilsæt svampe, porrer og gulerødder og steg videre i 5 min.
- Tilsæt bouillon og hakkede tomater og lad retten simre i 15-20 min.
- Smag til med salt og peber og server evt. med kartoffelmos
Læs mere om: