
Kød og fjerkræ
Nem opskrift: Ratatouille-salat med chorizo
Vi byder på en lækker sommer-opskrift på ratatouille, der både er frisk, fyldig og perfekt til hyggelige grillaftner på terrassen.
Fredag, 26. juni 2015 - 10:04 - af Af Marie Melchior / Foto: Anders Schønnemann
Ratatouille er en elsket fransk klassiker i køkkenet, der kan kombineres på mange spændende måder. Vi har lavet, smagt og forelsket os i den her opskrift på ratatouille-salat med chorizo fra grillen, som passer perfekt til en varm sommeraften med god vin og gode venner.
Prøv også: Ratatouille a la Rémy
Opskrift: Ratatouille-salat med chorizo
2 personer
- 1 1/2 dl perlebyg
- salt
- 1 squash i skiver
- 1 aubergine i skiver
- 250 g små stilktomater
- olivenolie
- salt
- 2 fed hvidløg, presset
- 200 g bløde chorizoer
- olivenolie
- balsamico
- frisk oregano
TILBEHØR
- blandet salat
FÅ MERE INSPIRATION TIL MADEN OG BOLIGEN MED MAD & BOLIG!
Sådan laver du Ratatouille-salat med chorizo
- Skyl perlebyggen, og kog den mør i ca. 20 minutter, tilsæt salt.
- Vend squash, aubergine og tomater med olivenolie, salt og hvidløg.
- Grill grøntsagerne på en varm grill eller grillpande.
- Skær tomaterne i mundrette stykker.
- Grill pølserne, og skær dem evt. i mindre stykker.
- Vend kogte korn, grønt og pølser sammen. Smag til med olivenolie, en smule balsamico og salt.
- Vend frisk oregano i salaten.
- Servér straks med grøn salat til.
TIP: Salaten er også dejlig uden chorizo i, som et simpelt vegetarisk måltid.