
Sprødt rugbrød med kalvetatar, tang, brøndkarse og skalotteløg
Skøn opskrift fra Vipps foodstyling event
4 personer
200 g. oksefilet(afpudset vægt)
1 bundt brøndkarse
1 dl. græsk yoghurt
1 spsk. æbleeddike
½ tsk. akacie honning
Salt og peber
1 skalotteløg
20 g. blæretang(alternativt kan man købe en asiatisk sprød tang)
1 spsk. rapsolie
Læg blæretang på bagepapir og dryp med rapsolie, kom tang i ovnen og bag ved 150 grader i 20-30 min. indtil det er helt sprødt, tag tang ud og lad det køle af.
Skær oksefilet ud i helt små tern(2x2 mm) og kom dem op i en skål
Rør yoghurt med hakket brøndkarse, eddike, honning, salt og peber, til en glat creme.(gem en lille smule hel brøndkarse til pynt)
Pil skalotteløg og skær det i helt tynde ringe.
Anret tatar med brøndkarse creme, tang, skalotteløgs ringe og frisk brøndkarse og det sprøde rugbrød, krydre til sidst med havsalt og friskkværnet peber.
SPRØDT RUGBRØD
¼ daggammelt rugbrød
2 spsk. koldpresset rapsolie
Havsalt
Skær rugbrød ud i helt tynde skiver, læg skiverne på et stykke bagepapir og dryp rugbrød med rapsolie og havsalt.
Bag rugbrød i ovnen ved 170 grader i 8-10 min. indtil de er helt sprøde og gyldne.
Tag rugbrød ud af ovnen og lad dem køle af.
Billeder fra Vipp foodstyling event


Her fortæller Mikkel Karstad om smagen, imens Anders Hviid er kravlet op på stigen for at tage billeder af desserten med bagte blommer.


Kok Mikkel Karstad var dagens gud af saltbagt selleri.


Kokken anretter limfjordsøsters med æble, glaskål og peberrod. Det er nu det er sæson for østers.


Stigen er hyppigt brugt til dagens photo shoot, så det er godt at have mange assistenter der kan rykke på opstilllingen og fjerne og tilføje ting i stylingen. Kameraet er koblet på computeren, så Anders Hviid kan se billederne med det samme på en stor skærm.


Her er udvalget af fine ting, vi kunne bruge til dagens styling. Hvad passer bedst sammen med en tallerken saltbagt selleri med svampe? Små træstempler, en rulle bomuldssnor, små skeer af horn eller noget sort/hvid print?


"Kan du ikke lige dreje kanden 3 mm til siden." Der er mange elementer, der skal spille sammen, for at få det helt rigtige look og et billede i balance.


Mikkel Karstad anretter bagt græskar og blæksprutter i små skåle, som græskarsuppen derefter bliver hældt i. Mikkels bedste tip til at style mad er "brug kun få ingredienser, og lad alle ingredienserne være tydelige på billedet, så man kan se hvad opskriften indeholder."


Her anretter jeg græskarsuppe sammen med andre redaktører og stylister.














Saltbagt selleri med svampe, syltet grønne hyldebær, persille og brunet smør






















Relaterede artikler
Se Mad & Boligs reportage fra dagen, hvor denne ret blev lavet, og billedet blev taget.