Kød og fjerkræ

Thailandske hverdagslækkerier

Det er ganske let at ramme den originale thailandske smag – især når du har en god kogebog ved hånden. Fx Foodfantatic Thai, som disse opskrifter er fra. Vi har håndplukket fire velsmagende, klassiske retter, som er lige til at lave

KYLLINGESATAY MED PEANUTSAUCE

Til Kyllingesatay

  • 500 g kyllingekød
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 tsk ingefærpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk kartoffelmel
  • 4 spsk piskefløde
  • 10-12 træspyd, evt. lagt i blød i vand i 30 minutter inden brug
     

Til Peanutsauce

  • 3 dl kokosmælk
  • 1 tsk rød karrypasta
  • 1 spsk chilipasta
  • 1 dl piskefløde
  • 5 spsk hakkede peanuts
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk citronsaft
     

Skær kyllingekødet i tynde skiver. Varm kokosmælken op uden at bringe den i kog, til den får en ensartet konsistens. Hæld den varme kokosmælk i en skål, rør den sammen til en marinade med de øvrige ingredienser og tilsæt til sidst kyllingekødet. Lad det trække på køl i mindst 1 time – gerne natten over. 

Sæt det marinerede kød på spyd og steg dem på en varm grill eller under ovnens grillfunktion i ca. 5 minutter, til kødet lige akkurat er gennemstegt. 

Kom 1/3 af kokosmælken i en gryde og tilsæt rød karrypasta og chilipasta, bring i kog og rør det sammen til en ensartet konsistens. Tilsæt den resterende kokosmælk, piskefløde, peanuts, sukker, salt og citronsaft, bring i kog og lad blandingen simre i 5 minutter. 

Skær kyllingekødet i tynde skiver. Varm kokosmælken op uden at bringe den i kog, til den får en ensartet konsistens. Hæld den varme kokosmælk i en skål, rør den sammen til en marinade med de øvrige ingredienser og tilsæt til sidst kyllingekødet. Lad det trække på køl i mindst 1 time – gerne natten over. 

Sæt det marinerede kød på spyd og steg dem på en varm grill eller under ovnens grillfunktion i ca. 5 minutter, til kødet lige akkurat er gennemstegt. Kom 1/3 af kokosmælken i en gryde og tilsæt rød karrypasta og chilipasta, bring i kog og rør det sammen til en ensartet konsistens. 

Tilsæt den resterende kokosmælk, piskefløde, peanuts, sukker, salt og citronsaft, bring i kog og lad blandingen simre i 5 minutter.

LÆS OGSÅ: RAW FOOD | Nem mad med blender

PAD THAI MED KYLLING

Ingredienser

  • 300 g risnudler – 5 mm
  • 400 g kyllingefileter
  • 1 håndfuld saltede peanuts
  • Evt. 4 spsk søde tørrede radiser (kan købes i asiatiske butikker)
  • 4 æg
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 asiatisk skalotteløg
  • 1 lime
  • 100 g kinapurløg (kan købes i asiatiske butikker)
  • 200 g bønnespirer
  • smagsneutral olie til stegning
  • 1 dl vand
     

Pad Thai Sauce

  • 100 g palmesukker
  • 4 spsk fiskesauce
  • 6 spsk tamarindpasta 
  • 2 spsk eddike
  • 1 tsk mørk soja
     

Knus palmesukkeret, kom alle ingredienser i en gryde og bring i kog. Lad det simre, indtil sukkeret er opløst.

Udblød risnudlerne i varmt vand i 15 minutter. Halvér kyllingefileterne på langs og skær i tynde skiver. Hak peanuts og radiser og skær kinapurløg i 2-3 cm lange stykker – gem endestykkerne til pynt. Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Skær lime i både.

Risnudlerne skal steges ad to omgange, så derfor skal du kun benytte halvdelen af ingredienserne i hver omgang. Varm en sjat olie op i en wok, steg løg og hvidløg gyldent og tilsæt kyllingekødet. 

Brun grundigt på alle sider og tilsæt risnudler, samtidig med at du stænker en smule vand over. Løft og adskil nudlerne med to paletknive eller lignende, så de ikke klistrer sammen.

Skub indholdet til side, hæld lidt olie i wokken og slå æggene ud. Rør dem sammen med en paletkniv og vend dem herefter med risnudlerne. Tilsæt pad thai-sauce og radiser. Vend til sidst bønnespirer og kinapurløg i. Anret i to skåle eller på tallerkener og kom en spiseskefuld hakkede peanuts på hver portion. Gentag med resten af ingredienserne.

Servér med ekstra bønnespirer, kinapurløg og limebåde samt evt. peanuts ovenpå efterfulgt af endnu nogle stykker figen og løg. Forsøg at bygge salaterne op til små pyramider. Rør resten af olivenolien grundigt sammen med eddike, kanel, et nip salt og lidt sort peber i en lille kop. 

Dryp dressingen over salaterne, drys med hasselnødderne og server.

LÆS OGSÅ: Tre søde opskrifter med ingefær

KØDBOLLER, SØDE KARTOFLER OG GULERØDDER I GUL KARRY

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • 2 løg
  • ½ dl mælk
  • 1 æg
  • 1 spsk rasp
  • 2 spsk mel
  • 2 søde kartofler
  • 2 gulerødder
  • 2 spsk gul karrypasta
  • Evt. 1 tsk gurkemeje
  • 5 dl kokosmælk
  • 2 dl vand
  • 1-2 spsk fiskesauce
  • 1 tsk sukker
  • 4 limebåde
  • salt og hvid peber
  • smagsneutral olie til stegning
     

Pynt

  • 1 lille håndfuld snittede asiatiske skalotteløg
  • 1 lille håndfuld ristede cashew-nødder
  • 1 håndfuld sød basilikum og evt. lilla basilikum
     

Kom svinekødet i en skål. Hak det ene løg og bland det i kødet sammen med mælk, æg, rasp, mel, salt og peber. Bring en stor gryde med saltet vand i kog, form farsen til små kødboller med en spiseske og kog kødbollerne i vandet i ca. 10 minutter.

Pil det andet løg, halvér og skær i tynde både. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern a ca. 2 cm. Skræl og skær gulerødderne i skiver. Varm olie op i en gryde og sautér karrypasta i et par minutter. Tilsæt gurkemeje, løg, søde kartofler, gulerødder, kokosmælk, vand, fiskesauce og sukker og lad det simre i ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre. Smag til med ekstra fiskesauce og sukker, hvis nødvendigt. Vend kødbollerne i lige inden servering, så de varmes igennem, og pynt med asiatiske skalotteløg, cashewnødder og basilikum.

Servér med jasminris og limebåde.

LÆS OGSÅ: 3 sunde supper du må prøve til efteråret

ANDEBRYST MED ASPARGES, GRØNNE BØNNER, OG SUKKERÆRTER I ØSTERSSAUCE

Ingredienser

  • 2 store andebryster
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt grønne asparges
  • 150 g sukkerærter
  • 150 g grønne bønner
  • 4 forårsløg
  • ¾ dl østerssauce
  • ½ dl vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk fiskesauce
  • ½ tsk hvid peber
  • smagsneutral olie til stegning
     

Rids andebrysterne på skindsiden og steg dem på en varm pande med skindsiden nedad, til skindet er godt sprødt og gyldent. Vend og steg videre i 5-6 minutter, til andebrysterne er stegt rosa. Lad andebrysterne hvile i ca. 10 minutter og skær dem derefter i skiver.

Pil og halvér løgene og skær dem i tynde både. Pil og hak hvidløg og skær asparges, sukkerærter og grønne bønner i passende stykker. Snit forårsløg.

Varm olie op i en wok og tilsæt løg og hvidløg. Sautér i et par minutter og tilsæt asparges, sukkerærter og grønne bønner. Lad det stege i nogle minutter og tilsæt andebryst. Steg videre kortvarigt, tilsæt de resterende ingredienser og smag til. 

Servér med jasminris.

Alle kan lære at lave velsmagende thai-mad, mener madblogger og madskribent Nadia Mathiasen. Det kan du selv afprøve med hendes bog ’Foodfantatic Thai’ ved hånden, som kan købes HER. Se flere lækre opskrifter på bloggen foodfantatic.dk