
Genial grillmad til mange
Lav saftigt kød på grillen med vores opskrifter på flæskesteg på grill, oksemørbrad på grill, lammekød på grill, rullesteg på grill og kylling på grill. Få opskrifterne på genial grillmad her!
Hvis du drømmer om varme sommeraftener med venner og familie samlet omkring bordet på terrassen eller i haven, så har vi samlet 6 opskrifter, der gør din sommerdrøm til virkelighed. De er nemlig alle velegnede grillretter til mange gæster og et rigtig godt udgangspunkt, hvis du gerne vil have tid til at nyde det gode selskab, løbe efter ungerne, nyde et glas vin eller bare ikke har lyst til at stå over grillen hele tiden.
Se også: 10 idéer til lækker grillmad
Vi har fundet 6 opskrifter på lækkert kød, som du nemt kan tilberede på grillen, og som giver nok til mange tallerkner og sultne gæster. Nogle af retterne skal tilberedes i god tid, men til gengæld kan de så passe sig selv resten af tiden. Andre er hurtige at tilberede og skal kun en kort tur på grillen. De egner sig godt til, når alle gæsterne skal sidde omkring bordet og spise på samme tid, hvorimod det langtidsstegte kød fungerer særligt godt til buffet eller mere uformelle haveaftener.
Du skal selvfølgelig også sørge for, at der er lækkert tilbehør til det saftige kød. Derfor har vi lavet en lille liste over det tilbehør, som vi synes, passer særligt godt til en hyggelig grillaften:
Godt tilbehør til grillmad:
- Kartoffelsalat til grillmenuen
- Grillede gulerødder i honningmarinade
- Salat med rugkerner
- Grillet brød med skinke og friskost
God grillmad til mange
Find selv din personlige favorit blandt vores 6 skønne grillretter i galleriet herunder ...
Grillmad til mange


Rib Eye med middelhavspita og røget tomatdressing
Rib eye er fra den øverste del af oksefileten. Bøfferne har en god fedtmarmorering, som gør det godt mørt og smagfuldt. Få opskriften her!


Grillet rullesteg med kartofler og kold persillesauce
Forkæl gæsterne med en grillet rullesteg med kartofler med porreaskesmør, rødbederelish og kold persillesauce. Få opskriften her!


Landkylling med sprøde kartoffelspyd
Landkylling på grill med kartoffelspyd og grillede grøntsager er perfekt som sommermad til mange. Få den nemme opskrift på grillet landkylling her!


Lammekrone på grill
Lav sommermad i verdensklasse med mesterkokkens opskrift på lammekrone på grill. Få den her!


Spyd med peberkrydret oksemørbrad
Spyd med peberkrydret oksemørbrad serveret med bløde bagte løg og couscoussalat. Få opskriften her!


Sådan laver du flæskesteg på grill
Få sprøde svær og saftigt kød med den her nemme opskrift på flæskesteg på grill. Få den her!
Relaterede artikler