
Mad, der forfører - En middag til Valentines Day
Server en middag, der forfører din udkårerene. Se her, hvad der skal i indkøbskurven Valentines Day.
En middag til Valentines Day
Vejen til en mands (og kvindes) hjerte går gennem maden, og når du Valentines Day skal servere en middag, der giver en ekstra romantisk stemning omkring bordet, kan du tage madvarer, der forfører, med i overvejelserne.
Læs også: Sådan laver du gourmet på budget
'Afrodisiakum' er navnet på de råvarer, der siges at skabe lyst. Ordet afrodisiakum kommer af græsk afrodisiakos, som har med elskov at gøre, og bag ordet gemmer der sig råvarer som østers, ingefær, chili, rødvin, honning, chokolade og overraskende nok gulerødder.
Få tips til, hvordan du giver en særlig smagsoplevelse med chokolade her!
Hvordan skal menuen sammensættes?
Kok og madskribent Carsten Kyster råder til, at man sammensætter menuen ud fra de forførende råvarer. Til at starte med foreslår han, at man serverer et glas champagne og en lille snack, for eksempel østers tilsat lidt stærkt eller eksotisk, som for eksempel en sojacitrussauce, så mange smagsnuancer sættes i spil.
Til hovedret foreslår Carsten Kyster, at man serverer rødt kød med sprøde grøntsager som fingersnacks og noget spicy tilbehør, mens det er oplagt at bruge både honning og chokolade i desserten.
Se et eksempel på en forførende menu her!
Vin til en forførende middag
En forførende middag kræver naturligvis en god rødvin. I galleriet herunder har vinekspert Malene Smidt Hertz udvalgt fem vinde, der passer perfekt til en romantisk middag for to.
Mad der forfører - en middag til Valentine's Day


Forret: Champagne
Champagne er forførende, og den har dybden til at følge en forret med for eksempel østers til dørs.
Et godt valg er Champagne R&L Legras, Presidence Vieilles Vignes 2004, 350 kr. (Jersild Vin).


Forret: Hvidvin
Til en forret med for eksempel tun kan man fint matche en saftig rødvin uden garvesyre eller en hvidvin, der både har sødme, syre og spicyness.
Prøv Riesling Spätlese Trocken 2011, Sybille Kuntz, 220 kr. (JersildVin) til din forret.


Hovedret: Rødvin
Oksekød er i sig selv let at sætte vin til, så længe vinen har struktur og fylde. Derfor er det en god idé at kigge på tilbehøret.
Prøv for eksempel Syrah 2011, Elqui Wines, 149 kr. (Otto Suenson Vin).


Hovedret: Rødvin
Når du serverer en god bøf til hovedret, så husk endelig at salte kødet ved bordet, det blødgør tanninerne i vinen og forhindrer vinen i at smage metallisk.
En god vin til hovedretten er Matetic Syrah 2011, Corralillo, San Antonio, 139 kr. (Erik Sørensen Vin).


Dessertvin
Laver du en dessert med marengs, er den nem at sætte vin til, og den kræver mest af alt en sød vin.
Prøv for eksempel Negro Birbét, Brachetto, 110 kr. (Adriat Vinimport A/S).