
OPSKRIFT | Mættende smoothie til når du er på farten
Her er den ultimative morgenmad til B-mennesker. Smoothie med brombær og havregryn på glaskrukke - perfekt til når du er på farten. Få opskriften her.
Her kommer den perfekte morgenmad til B-mennesker. Maksimer din tid i sengen ved at tilberede smoothien aftenen forinden og opbevar den i en lufttæt flaske i køleskabet. Så behøver du kun at stikke hånden ind i køleskabet og gribe flasken, og du er på farten. Superhurtig morgenmad. Både havregryn og chiafrø gør drikken mættende, og kombinationen af brombær, honning og vanilje er virkeligt lækker. Få opskrifter herunder.
LÆS OGSÅ: Få opskriften | Grøn smoothie
SMOOTHIE MED BROMBÆR OG HAVREGRYN
Portion: 2 portioner eller 1 stor
INGREDIENSER:
- 150 g friske modne brombær (eller frosne og optøede)
- 250 g yoghurt naturel
- 1-2 spsk. uopvarmet honning
- ½ tsk. stødt vanilje eller vaniljepulver
- 45 g havregryn
- 2 spsk. sorte chiafrø
TIL PYNT
- skiver af fast, men moden banan
FREMGANGSMÅDE:
Kom brombær, yoghurt, honning og vanilje i en blender og kør dem på høj hastighed, til drikken er helt glat.
Smag til og juster evt. sødmen med ekstra honning.
Hæld drikken i en skål og rør havregryn og chiafrø i. Arranger bananskiverne rundt langs bundens kant i to mellemstore glaskrukker med lufttætte låg eller et stort glas (som vist på fotoet).
Hæld smoothien i glassene og stil dem i køleskabet, så indholdet kan køle af. Havregryn og chiafrø skal have tid til at opsuge væde fra smoothien. Server med skeer. Eller stil glassene i køleskabet natten over og tag et med på farten næste morgen.
Opskriften stammer fra David Frenkiel og Luise Vindahls bog ‘Green Kitchen Smoothies’ fra Politikens Forlag, 169 kr. Bogen kan købes online HER
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Farverig hindbær smoothie
Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER