
WEEKEND BITES | Panna cotta med kærnemælk og kiwi
Panna cotta er en let, sød italiensk dessert. Her få du en variant med kiwicurd, kiwitern og et drys af lakrids.
Kiwien klæder med sin syrlighed panna cottaens bløde smag af kærnemælk, fløde og vanilje. Kærnemælks-pannacottaen kan toppes med lidt knas, fx lidt smørsprød crumble eller ristede rugbrødscroutoner.
LÆS OGSÅ: WEEKEND BITES | Fromage med granatæblekerner og mandelsplitter
Panna cotta med kærnemælk og kiwi
Antal: 6 personer
INGREDIENSER:
Kærnemælks-pannacotta:
- 3 blade husblas
- 3 dl piskefløde
- 100 g sukker
- korn fra 1 vaniljestang
- 3 dl kærnemælk
- saft af ½ citron
Kiwicurd:
- 100 g kiwi (renset vægt)
- saft af ½ citron
- 100 g sukker
- 1 stort æg
- 30 g stuetempereret smør
Til pynt:
- 2-3 kiwier
- 1-2 spsk. rålakridspulver
FREMGANGSMÅDE:
Kærnemælks-pannacotta:
Læg husblas i blød i koldt vand. Varm fløde, sukker og vaniljekorn op til kogepunktet i en gryde. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme fløde. Hæld massen over i en skål, og rør kærnemælk i lidt ad gangen. Smag til med citronsaft. Fordel panna cottaen i små skåle, og lad den sætte sig i køleskabet i 3-4 timer eller natten over.
Kiwicurd:
Blend kiwi til puré, og si kernerne fra. Varm langsomt kiwipuré, citronsaft, sukker og æg op i en gryde, mens du rører rundt, indtil massen er 83°. Tag gryden af varmen, og rør smør i. Stavblend massen, og sæt den på køl.