MAD & BOLIG

Smugkig i det nyeste Mad & Bolig!

I denne måned tyvstarter vi på den søde juletid – med alt, hvad der hører til af funklende pynt, kreative sysler, smukke juleborde og boligreportager, der emmer af julestemning. Du får også det gratis madtillæg Gourmet med i købet. Smugkig i begge magasiner her.

Få et sneak peak på, hvad der gemmer sig i Mad & Bolig 11 + Gourmet:

I det nye magasin får du masser af tips og tricks til årets fineste julepynt som funklende julekugler, nostalgisk stofpynt og en DIY-juleroset i papir. Du får også masser af inspiration til årets smukkeste juleborde og diskrete dekorationer, der slår den begyndende julestemning i boligen an.

 

Sammen med vores november-nummer får du mad-tillægget Gourmet, som er fyldt med alle de bedste opskrifter til juletiden: Glæd dig for eksempel til opskrifter på fiske-forretter i alle afskygninger, konfekt og småkager i både nye og klassiske versioner, hverdagsfavoritter med vintergrøntsager og selvfølgelig masser af inspiration til både julefrokoster og julemiddagen.

 

Når vi ser de tre magiske juleboliger i denne måneds magasin, får vi fluks lyst til at løbe på loftet og hive julekasserne frem! Gå for eksempel på opdagelse i Kristine Anthoni Brandis gamle herskabslejlighed, som er fyldt med nostalgisk julepynt, bliv inspireret af Stine Damborg Husts villa i Viborg, hvor en funklende isblå er årets gennemgående julefarve, eller kom i stemning af Mille Anderssons Stokholms traditionsrige juleunivers på Vesterbro.

 

Mad & Bolig er som altid også fyldt med indretningsguides og konkrete boligtips. I denne måned får du en komplet guide til, hvordan du shopper boligfund på Instagram, masser af boligidéer til årets ønskeseddel og tips til, hvordan du kan dække julebordet kun med ting, du allerede har derhjemme. I brevkassen ser boligekspert Frida Ramstedt på indretning af køkkenet, og så har vi lavet en guide til, hvordan du laver den perfekte billedvæg.

Mad & Bolig nummer 11 er på gaden til og med d. 17 november 2021.