Julens pyntelige glæder

Uanset om man er til hele hurlumhejet omkring eller ej, så er det ikke til at komme udenom, at der findes helt utrolig meget smuk julepynt. Noget af det er overdådigt, andet mere enkelt. Noget hylder vores nordiske nissekultur, mens andet er præget af englebasser med basunkinder. Vi har fundet fore eksempler frem på smuk antik julepynt.

Fredag, 17. november 2017 - 12:20 - af Natascha Gracia / Foto: Torben Djenner, Henrik Bjerg

Glansbilledet

De første egentlige glansbilleder med julemotiver så dagens lys omkring 1900, hvor fremstillinger af julemænd var i overtal. Deres dragt kan være blå, grøn, gul, hvid eller rød, for dengang vidste alle, at julemanden havde været biskop i Lilleasien, og at hans kåbe minder om de liturgiske farver i kirkeåret. Først langt senere og i USA blev julemanden udelukkende iklædt rød dragt. Ifølge glansbillederne kommer han gående i store støvler, man næsten kan høre knirke i sneen. Han kan også lade sig befordre i vogn forspændt rensdyr, heste eller geder, og måske sejler han. Der ses endda eksempler på julemænd i biler eller flyvemaskiner, og sådanne billeder lader sig nemt datere til 1920’erne.

Humoristisk med Wiinblad

Opsatsen her er et unikaarbejde af Bjørn Wiinblad og måske ikke så julet i sig selv. Men som midtpunkt i et arrangement med gamle messingstager, danske empirebrødkurve og yndige, håndlavede vinterpiger – og måske en hat af hyacinter, gran eller juleroser bliver det straks festligt. I dag kan man købe rigtig Wiinblad julepynt i form af adventsstage og ophæng, men kun fantasien sætter grænsen, når man har med Bjørn Wiinblad at gøre.

LÆS OGSÅ: Antik julestemning

Trommer og flag

Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger, hver gang han den kommer nær, vil han ikke længere… Der er ikke noget at sige til, at lille Peter var fascineret af trommen på træet i Peter Fabers populære julesang, Højt fra træets grønne top, for den må have været fristende for de små børnehænder. I baggrunden ses en flagrænke. Efter Danmark i 1864 havde afstået Slesvig-Holsten til Tyskland, blev flagguirlander en selvfølge på juletræet. Og efter 1919 og afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold blev de rød-hvide flag symbol på danskheden, især i grænselandet. Det danske flag blev desuden brugt som toppynt på træet, hvor vi i dag foretrækker en stjerne. I dag hænger mange danskere stadig flagguirlander på juletræet.

Himmelens lys

Himmellegemerne, f.eks. stjernerne, som jo blandt andet symboliserer stjernen over Bethlehenm, der lyste vej for de tre vise mænd, da Jesus blev født, og som vi pynter juletræets top med, har dannet forlæg for megen julepynt. Her er det en smilende papsol, der kan åbnes og fyldes med juleknas.