
De 45 smukkeste, sjoveste og stærkeste detaljer fra catwalken
Glimmerstøvler, budskaber på T-shirts og Disney-tegninger. Genkendelige detaljer er vigtige som aldrig før, når moden skal kunne afkodes hurtigt på Instagram. Her er de 45 smukkeste, sjoveste og stærkeste detaljer fra New York, Milano, London, Paris og København.
Alle modeugerne er forbi, og alt det tøj, alle de sko, tasker og andre accessories, vi kommer til at længes efter indtil efteråret, er blevet vist frem på catwalken i Milano, New York, London, Paris og selvfølgelig København.
Men der er altid noget tøj, nogle sko, et par tasker og en masse accessories, vi kommer til at længes ekstra meget efter. De items, der skreg på opmærksomhed på catwalken, og de items, vi bare lagde særligt mærke til.
LÆS OGSÅ: Paris Fashion Week | 3 trends du skal holde øje med
Designerne lægger et større og større fokus på de små – eller store, larmende – detaljer, når de skaber en ny kollektion. I disse instagram-tider betyder en genkendelig og stærk detalje nemlig, at moden har potentiale til at gå viralt, og det er blevet en vigtig markedsføringsstrategi for modehusene. For hvad er et par enkle, sorte bukser på Instagram? Ingenting, og derfor er det i detaljen, at det sker.
Tag et kig på de 45 allerstærkeste detaljer fra modehusenes efterårskollektioner – lige fra By Malene Birger til Gucci – i galleriet nedenfor. Det er ikke kedeligt; nogle gange smukt, andre gange blot larmende.
Detaljer fra catwalken


Saint Laurent viste disse støvler på catwalken i Paris, og straks flød Instagram over af billeder af den diskokugle-inspirerede støvle.
Foto: AOP


Chanel var også med på glimmertrenden – ligeledes med en fantastisk støvle. Wauw.
Foto: AOP


Det var også ren bling-bling hos Louis Vuitton.
Foto: Mondadori


Herhjemme var By Malene Birgers show også en glimmerfest uden sidestykke. Her fra top til tå.
Foto: Copenhagen Fashion Week


Gucci legede også med på glimmertrenden.
Foto: AOP


”Hold en fest i mig,” råber denne guld Rochas-kjole.
Foto: AOP


Mark Kenly Domino Tan viste de fineste perlebukser.
Foto: Copenhagen Fashion Week


Det danske street-brand Muf10, der om nogen har forstået kunsten at blive instagramet, viste deres første kollektion under Copenhagen Fashion Week. Disse blondebukser skal nok tiltrække opmærksomhed.
Foto: Copenhagen Fashion Week


En sofistikeret og sexet strik-sag fra Mulberry.
Foto: Mondadori


Fine blonder hos det spanske modehus Loewe.
Foto: AOP


Ellery var også på med fine blonde-detaljer.
Foto: AOP


Den er ikke for stram, det er simpelthen looket. Fra Freya Dalsjø.
Foto: Copenhagen Fashion Week


Årets tema for den store Metropolitan Museum of Art-modeudstilling, Rei Kawakubo, viste ren kunst, ikke tøj, på catwalken for sit modehus Comme des Garçons.
Foto: AOP


Salvatore Ferragamo med læder-tailoring, når det er finest.
Foto: Mondadori


Stella McCartney var mere til uld-tailoring.
Foto: AOP


Matchende kjole, strik og skoletaske fra Moncler Gamme Rouge, dunjakkegigantens modelinje.
Foto: AOP


Mary Katrantzou viste Disney-tegneserier på sine designs.
Foto: AOP


Prada leger også med de tegneserie-agtige figurer. Her måske lidt mere for voksne, end Mary Katrantzous Disney-figurer.
Foto: Mondadori


Pik-og-patter-humor hos Andreas Kronthaler for Vivienne Westwood.
Foto: AOP


Alexander McQueen sætter også fokus på kønsdelene.
Foto: Mondadori


Tak, Moschino, vi elsker også jer <3
Foto: Mondadori


Flere designere benyttede sig af muligheden for at tale en politisk sag med deres mode. Prabal Gurung var feminist, mens flere andre designere kom med direkte stikpiller til Donald Trump og den generelle politiske højredrejning.
Foto: AOP


Også hos Versace havde chefdesigner Donatella Versace et budskab, hun gerne ville ud med.
Foto: AOP


Dolce & Gabbana derimod var ikke så politiske i deres budskab, men mon ikke ’Sorry’, ’Baby’ og ’Boyfriend’ spiller en del ud af chefdesignere Domenico Dolce og Stefano Gabbanas højtalere?
Foto: AOP


Spørg Nancy Sinatra, hun ved helt sikkert, hvad disse Off-White-støvler er lavet til.
Foto: AOP


En ny form for snøresko på catwalken hos Y Project.
Foto: AOP


Isbjørnebukser hos Haider Ackermann.
Foto: AOP


En fræk slids hos Han Kjøbenhavn, der viste deres anden kvindekollektion ved AW17-modeugen i København. Den første fås i butikken på Vognmagergade nu.
Foto: Copenhagen Fashion Week


Modellen Ashley Graham, der blandt andet har poseret på forsiden af amerikansk Vogue, viste også ben i slids hos Michael Kors.
Foto: AOP


Pink hair, don’t care. Dior havde holdt hele kollektionen blå, men model Fernanda Hin Lin Ly havde beholdt sit pink hår.
Foto: AOP


’Free the nipple’-bevægelsen må have været tilfreds med Calvin Kleins AW17-kollektion.
Foto: Mondadori


Simone Rocha havde broderet røde perler ind i sin pelsfrakke.
Foto: AOP


Italienske Blumarine havde også leget med perler på en pels-lignende frakke.
Foto: AOP


Fendi, den italienske pelsspecialist med hovedsæde i Rom og Karl Lagerfeld i spidsen, tog pelsen ved hånden.
Foto: Mondadori


Grafiske linjer i det organiske materiale fungerede hos Missoni.
Foto: AOP


Dries van Noten viste sin 100. kollektion, og det fejrede han med et gensyn med nogle af sine mest populære prints.
Foto: AOP


Alt i Ashishs AW17-kollektion var smykket med pailletter. Alt.
Foto: Mondadori


Der var også fine pailletter hos italienske Valentino.
Foto: AOP


Skulle en plaid under armen nu være på mode? ”Ja,” siger Céline.
Foto: AOP


Helt i rødt. Fra Max Mara.
Foto: AOP


Den ellers fine, detaljeglade og feminine designer Giambattista Valli, der også laver kollektioner til haute couture-modeugerne, iklædte modellerne Nike-tights og designerbluser.
Foto: AOP


Efter danske Cecilie Bahnsens debutshow var der kollektivt hvisk i krogene. Modepressen, alle de kendte og resten af fremmødet ”måtte bare eje den der med de hvide blomster”. Den er også afsindigt smuk.
Foto: Copenhagen Fashion Week


Ganni vil ikke slippe flæse-trenden.
Foto: Copenhagen Fashion Week


En detaljeeksplosion hos Balmain.
Foto: AOP


De bliver måske ikke just bestsellere, men Marc Jacobs’ vinterhuer var talk of town på Instagram efter showet i New York.
Foto: Mondadori
LÆS OGSÅ: MODE | Moderedaktørens marts-favoritter