MODEUGERNE

MIN MODEUGE 2016 | Q&A med Charlie Bredal

Modeugen står for døren og den danske modebranche gør sig klar til en travl og festlig uge. IN har derfor spurgt en række af modeugens aktører om, hvordan deres uge kommer til at forløbe. Læs her, hvad model, Charlie Bredal, glæder sig til.

Hvordan forløber en typisk dag under modeugen for dig?

- Jeg står op, og bliver oftest nød til også lige at tage et bad, så spiser jeg en stor morgenmad, hopper i noget tøj, op på cyklen og til show. Efter showet mødes jeg nogle gange med nogle venner og min kæreste og drikker en øl - eller mange!

Hvad er det bedste ved modeugen i København i forhold til de udenslandske?

- At den er så hyggelig. Det danske marked er jo forholdsvis småt, så alle kender lidt hinanden. Det elsker jeg! 

Hvad ser du mest frem til at opleve denne gang?

Nu er det efterhånden min 10. sæson. så jeg ved efterhånden, hvordan det hele forløber. Jeg glæder mig altid til bare at komme ud blandt kollegaer og gå shows.

LÆS OGSÅ: Min modeuge: Stephanie Tvermoes

Hvad er dit bedste modeugeminde?

- At have travlt og møde mine veninder fra show til show. Det er der noget helt unikt over. 

Hvad har du altid med i tasken?

Tyggegummi, læbepomade, pung, oplader, mobil og en bog. 

Hvad skal du have på, når modeugen går i gang?

Aner det ikke.... Jeg klæder mig bare, som jeg lige føler for. Jeg lader dog campinghabitten blive trygt i skabet og vente med at tage den på, til jeg er hjemme igen.

Hvad regner du med at få ud af modeugen?

- Hygge og sjov. Det er så dejligt at have mennesker omkring mig, som jeg kender godt. Jeg vil bare have en god oplevelse og danse.

LÆS OGSÅ: Min modeuge: Sidsel Marie Bøg

Læs mere om: